Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S - skrømt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skuring
275
skrømt
skrømt feinte f.; det er bare ce n’est que f.;
<Møre n. på feindre (el. faire semblantt de
Faire qc, (spøkelse) fantome m., apparation f.
_e feindre, simuler.
skrøne s. conte m. en I’air, fable f. skrøne v.
faire des contes. -måker forgeur m. de contes
(el. de fables). A , .
skrøpelig fragile; (svak) frele (begge ogs. fg.);
(om karakter) faible. -het fragillité; fg. faiblesse f.
skrå I. (kardesker) mitraille f. 11. (tobakk)
chique f.
krå v. (tobakk) chiquer.
skrå a. oblique, (hellende) incliné; p. —, se
skrått, skrå v. (gjøre skrå) donner du biais a;
(skiære skrått av) couper de biais; (gå i skrå
retn.) aller en biais, biaiser; over n. traverser
qc. skråhet obliquité f.
skrål cJameurs; (unge-) criaillenes fpl. -e
(el. _ opp) brailler; (gråte) larmoyer. -ing ens
mpl- -hals criard m.
skrå |ne incliner, pencher, aller en pente.
-ning penchant m., pente f.; (fjell-) versant m.
(jernbane-) rampe f.; bratt escarpement m.
-plan plan m. incliné: fg. pente f. -pute traversin
(penché). skrås (over) for å peu pres vis-å-vis.
skråsikker tout sur.
skråtak toit en appentis; (over en mur) cnape-
ron m.
skråtobakk tabac m. å chiquer.
«kritt av. obliquement; (skjevt, ogs.) en biais.
skubb poussée f. skubbe (el. til) pousser;
n. fra seg (t. side) écarter qc, fg. se soustraire
qC. ; _en t. side pousser q. de cdte, fg. évin
skiidld (p. plante) jet m., pousse f.; (m. skyte
våpen) coup m.. (ladning) charge f.; det faller
(høres) et un coup part, on entend une deto
nation; stå for étre habitué au feu; være i
-et (fg.l étre en belle passe; på coup sur
coup. -dag jour intercalaire, bissexte m.
skuddlfast, -fri å I’épreuve de la balle (du
boulet); gå -fri étre hors de portée. -hold:
komme p. passer (venir) å portee de tusil
-linje Ugne f. de tir. -sår plaie f. d’arme å feu;
få et recevoir un coup de feu. -vidde portée f.;
innen for (el. på) å portée (de fusil, de canon
osv.), -år armée f., bissextile.
skue v. voir, apercevoir. skue s. spectacle m.,
(ogs. = utsikt) vue f.; bære t. faire étalage
de afficher; stå t. étre exposé (å la vue);
stille (sette) t. mettre en vue, exposer, (f el. i
ond bet.) étaler; stille seg t. se mettre en mon
tre, se donner en spectacle. -lysten curieux. -mynt
-penger médaille f. -plass scene f., théåtre m. -rett
piece f. d’ornement. -spiU spectacle m.; (forestil
ling ogs.) représentation (théåtrale), (stykke)
piece f. (de théåtre), (drama) drame m. -spill
dikter, -spiUforfatter poéte (el. auteur) m. drama
tique. -spiUkunst art m. dramatique. skuespiller|
(inne) acteur, -trice; (høytidelig el. hånlig) co
médien, -ne s. -selskap troupe f. (de comédiens).
-talent talent m. pour la scene.
skuff tiroir m.; fg. av første (om ting) du
premier numéro; (om pers.) å tous cnns; (ytterst
moderne) du dernier bateau; av samme de
(la) méme trempe. du méme calibre.
skuffe s. (verktøy) pelle f.
skuffe (m. skuffe) enlever (avec la pelle);
= sammen) amasser (avec la p.).
skuffe (svike) tromper, décevoir; («- *- i ens
forventninger) désappointer. -Ise deception t.
désappointement m. skuffende a. trompeur,
décevant, illusoire; (m. hens. t. hkhet ogs. av.)
å s’v méprendre; likhet ressemblance frap
pante; det er ytterst (gjort) c’est å sy
méprendre. . .
skulder épaule f.; trekke p. -en hausser les
paules; alt hviler p. mine -drer tout roule sur
moi. -ben os huméral. -blad omoplate f. -bred
large des épaules. -reim bandouliére f. -trekning
haussement m. d*épaules.
skule se re(n)frogner; til regarder dun æil
louche. -nde I. a. louche; blikk regard m. en
dessous. 11. av. d’un æil louche.
skulk (en) fainéant, truand.
skulke (av skolen) manquer (une dasse)
F faire I’école buissonniére; unna se dérober
å son devoir, s’esquiver. -ing absence f. lllicité;
-syke maladie f. d’écolizr.
skulle I. (nødvendighet) devoir [el. uttrykkes
v. det upersonl. verb. falloir; det framtidige (be
faling, løfte) uttrykkes mest v. fut. el. (i forhold
til n fortidlig) kond.; det umiddelbart forestaende
v aller m. inf.]; han skal (må, bør) reise il doit
partir, il faut qu’il parte, (kommer t. å reise) til
partira. (straks) il va partir; han skal t. Paris il
doit aller å P
., (nettopp nå) il part pour P
.; si t.
ham at han skal komme dites-lui de venir; jeg
skal (skulle) t. å skrive je vais (j’allais) écrire: jeg
skal og må (m. inf.) il faut absolument que je (m.
konj ); De skal vekke meg kl. 6 vous me réveil
lerez å six heures; det skal jeg nok je n’y manque
rai pas; jeg (vi) skal avsted il faut partir; hva skal
leg? <ra’y a-t-il? que me veut-on? que faut-il que
ie fasse? je<> vet ikke hva jeg skal gjøre je ne
sais pas que faire; hvor skal De hen? ou allez
vous? jeg skal p. konsert je vais au concert,
( = er innbudt t. k.) je suis invité au c; han skal
inn (ut, opp, ned) il doit entrer (sortir, monter,
descendre), il va entrer (osv.); De skulle ha sagt
det vous auriez du le dire. il fallad le dire;
hva skal det være til? å quoi cela sert-il? a quoi
bon? når så skal være s’il le faut; der er hva der
skal være le compte y est; man skal ikke kunne
si at jeg overdriver il ne sera pas dit que j exa
gére- jeg skal ikke kunne si Dem det je ne saurais
vous le dire; skal det være (forestille) Deres far?
c’est votre pére, ca? 2. (forlydende) kongen skal
være reist 1 morges on dit (el. il parait) que le
roi est parti ce matin; (avisstil) le roi serait
parti ce matin; han skal være meget syk on le dit
tres malade: ban skal være meget rik il passe pour
étre tres riche. 3. («skulle» som uttrykk for en
antagelse el. i spørsmål og i harmfulle utbrudd
gjengis ofte v. kond.; i betingelsessetninger ofte v.
venir å el. v. par hasard:) man skulle tro (sverge
på) at on dirait (jurerait) que; skulle han være
død? serait-il-mort? jeg skulle forråde ham? Moi,
je le trahirais? Moi, le trahir! hvis det skulle regne
s’il venait å pleuvoir; skulle De se ham, sa si
ham si par hasard vous le voyez, dites-lui.
skulpe silique f. .
skum écume; (p. drikkevarer) mousse f.
-dekket, -kledd couvert d’écume. -kam crete
écumGU.sc•
skumme I. v. n. écumer; (om drikk) mousser.
11. v. a. (av) écumer; (melk) écrémer; (fløren)
6ter. , ,
skummel sombre, sinistre, morne; (om pers.)
de mauvaise mine; (om renker) ténébreux. -het
ténébres fpl.; (persons) mauvaise mine.
skumle médire (over de), faire des paquets
(over sur), -r mauvaise langue f., médisant(e) s.
-ri médisance f. (over de), cancans mpl. (over sur).
skumm|ende a. moussant, (som lett skummer)
mousseux; (om bølge) moutonneux. -ing, -ning
mousse f.; (bølgers) moutonnement m. skumme
skje écumoire f.
skumpelskudd souffre-douleur m.
skumple secouer, cahoter.
skumrle: det -r il fait brun, la nmt tombe.
-ing crépuscule m.; i -en pendant le c.
skur (skjul) hangar, (for regn) appentis m.
skur (regn-) ondée, giboulée f.
skur el. skurd (korn-) moisson. -onn temps
de la moisson.
skure I. v. a. écurer; (gulv) laver, (m. sand) sa
blonner; (gni, file) ratisser; racler, raguer. 11.
v. n. bort over (imot, på) frotter contre. -klut
torchon m. -kone laveusesand sablon m. f. -
skuring (sml. skure I) écurage; lavage m.; ra-
clage, raguage m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
