Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Binding
94
Bjælde
nj irt tom; 11, jukkalastem;
jukkel-dæbme; 12, boaskadæbme; 13,
gie-mardæbme; 14, gaddadastem; 15,
gorrain; 16, liankkirn; 17, goddem;
18, giddinij; 19, faggadallam; 20,
hæibbom.
Bindes, v. Sv. čadnot.
Bindenaal, s. goddemnallo.
Bindsel, s. 1, čanatas; 2,
čad-liastak; 3, gudcjo.
Sv. 1, čadnes; 2, kudjo.
Birk, s. 1, soakkc-, 2, flammet
Birk, badv.
Sv. 1, soke; 2, padva.
Bir kebrænde, s. soakkemuorak.
Sv. sokkemuor.
Birkesaft, s. soakkcmaillhe.
Sv. 1, sokemale; 2, malecace.
Birkeskov, s. 1, soakkevuovdde;
2, en liden Birkeskov paa en Hoi,
moar ašt.
Sv. sokesk.
Biskop, s. bispa.
Sv. biskop.
Bislag, fæskar.
Bismer, s. bismar.
Sv. bissmar.
Bispevielse, s. bispabasotubme.
Bistaa, v. bælostet.
Sv. pelencu030t.
Bistand, s. 1, bælostæbine;
bæ-lostus; 2, vække.
Sv. vekke.
Bister, adj. moarrai.
Sv. assmak.
Bistert, adv. moarrat.
Bister hed, s. moarraivuot.
Bitte, adj. se liden.
Bitter, adj. 1, bač, et bittert
Lægemiddel, baca dalkas. Blive
bitter, baccaget. Gjöre bitter,
bae-Cagattet.
Sv. 1, bicces, biccok; 2, bricces,
briccok; 3, briskok; 4, cil^es,
cib-3ok; 5, hardes. Smage bittert, 1,
briccahet, det t’and smager bittert,
tat cace briccaha; 2, cib3itet. Anse,
holde for bitter, briccahet,
Mennesket anser Døden for bitter, ahnas
briccaha jabmemeb.
Bittert, adv. baccaget.
Bitterhed, s. 1, bač, taale denne
Verdens Bitterhed, gillat dam
mail-me bačcag; 2, bacavuot; 3, buoššo,
altid er du bitter, ale don læk
buo-sost.
Bitterlig, o. s. v., se bitter.
Bivaane, v. fidnat, fulnadet,
bi-vaane en Forsamling, coagganæmest
fidnat, fidnadet.
Bivaanelse, s. fidnam;
fidna-dæbme.
Bjerg, s. 1, varre, Sneen hat
hvitnet Bjergene, muota læ
vielgo-daltani varid.
Sv. 1,’ vare, et skovbevoxet ellet
et i ISærlieden af en Skov beligtjen
de Bjerg, vardo; 2, et spidst Bjerg
saulo.
Bje r g art, varreslai.
Bjerge, v. 1, gagjot; 2, bjerg,
sig, birggit, han vil neppe bjerge sit
med en Tjener, illa birgistuvv;
ovtain balvvalegjin; man kan neppi
bjerge sig for Ilede, illa birggin
lakkai læ bakkavuodast.
Sv. 1, kajot; 2, birget.
Bjergning, s. 1, gagjom;
2,birg-gim.
Bjergryg, s. varresælgge.
Sv. 1, kor; 2, cavelk; 3, skovlø
Bjergryg, hvor Fjeldene ophøre
valle, valle kece vareh.
Bjæf, g. nosskam.
Bjæffe, v. nossket.
Bjælde, s. 1, divg; 2, biellø.
Sv. 1, kolk; 2, or; 3, tivl; i,
bjællo. Som er forsynet med Bjælde.
bjællokes, en Ko som har B:ælle,
bjællokes kossa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
