Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Meyer Aaron Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448 Meyer Aaror
over Digteren. Jeg vil nøies med den korte
Bemærkning, at han har viist sig som en
usædvanlig begavet Aand, med stærk og
hed Følelse, urolig, snart barok og formløs
i sine Ord, snart fuld af Ynde og Blødhed,
meget polemisk, følgelig ogsaa meget
forfulgt, ofte ubetalelig i satirisk Lyrik mod
Modstanderne, f. Ex. i Digtet til Christiania
Løver. Men, havde jeg nær sagt, jeg
bryder mig Pokker om det, han saadan har
skrevet paa sædvanlig Maade. Hvad der
griber, fængsler, rører mig, er den
ubeskrivelige, glade Aandskraft, hvormed han
ligger og venter paa sit Legemes Død, den
mægtige , skjønne, blide Sjælefred, hvormed
han tager Afsked. Jeg kommer atter og
atter tilbage hertil og kan ikke finde
Udtryk nok for de Billeder, hvori han viser
sig for mig. Det synes mig, at han ligger
paa lit de parade henover Norges Fjelde.
I kunne jo dømme selv; her er et af
Digtene, han i disse Dage har skrevet.
Men I danske Skandinaver ansee jo
Intet for helligt undtagen en skandinavisk
Taler; I have ingen anden Gud end det
treenige Skandinaviens Gud , og ingen anden
Digtekunst end skandinaviske Punscheviser.
Ellers behøvede denne Artikel ikke at
staae i »Corsaren«.
Af „En Jøde".
Første Capitel.
Hvad mon det er for en Støi? sagde
Philip Bendixen sagte, idet han lempelig
skjød Skodderne fra og aabnede Vinduet i
den tidlige Sommermorgen. Han saae flere
Borgere ile hen ad Gaden, og vinkedè ad
den Nærmeste; men denne bemærkede ham
ikke, og han turde ikke raabe, af Frygt
for at forstyrre sin sovende Hustru. Det
forekommer mig, at jeg hører en Tromme
gaae, sagde han og lukkede Vinduet; hvad
mon det kan være?
Sagte listede han sig ud i Boutiken,
hvor hans Svend Benjamin, halvt sovende,
skjøndt paaklædt, var ifærd med at skyde
den svære Jernstang fra Indgangen.
Staa ikke der og sov, Hramor!2)
sagde Philip Bendixen med dæmpet vred
Stemme; skynd Dig over til min Svoger og see
at faae at vide, hvad der er i Veien i Byen.
Digtet »Den smukke Familie« Side 224.
2) Kameel, Fæhoved.
Benjamin skyndte sig, og i Ivrigheden
faldt Jernstangen omkuld, da han satte
den fra sig.
Krieg die mise Mischinno! Ske
Alverdens Ulykker! udbrød Philip; er det en
Støi at gjøre for min stakkels Kone ! Israels
Gud, staa hende bi!..... Hør, nu kalder
hun! Du har vækket hende, Oes! 1).
Hvad feiler Eders Kone? spurgte
Benjamin.
Jeg veed ikke, hvilken Time der skal
gaae Bud efter Jordemoderen! sagde Philip
forbittret over hans Phlegma; begriber Du
det saa, Beheimo? 2)
I et Nu bleve Skodderne tagne ned
Døren aabnet, og Benjamin skyndte sig til
den skraasovei’for boende Svoger.
Noget efter kom Svogeren over med
sin Hustru. Han gik munter med hende
ind i Stuen, hvor Philips Kone havde sat
sig til Kaffebordet. — Naa, hvordan har
hun det, Madam ! henvendte han sig til Jette;
vær saa god at holde sig stærk idag. Vi
have ingen Tid til Narrestreger, Spanierne
desertere. Hun kunde blive bange for
Skuddene, endskjøndt Ingen vil gjøre Hende
Fortræd.
Schema Iisroel! 3) Hun faaer Ondt!
skreg Søsteren og løb til Døren for at kalde
paa Pigen.
Philip trak Isak Bamberger med ud af
Døren. Hvilken Uforsigtighed af Dig at
tale saaledes og forskrække hende! sagde
han bebreidende.
Uforsigtighed ? sagde Isak; kjender hun
mig ikke nok til at vide, at jeg ikke vil
forskrække hende?..... Hør nu, hvor
de tromme og skyde! Var det saa ikke
bedst, at hun blev forberedt?
Stærke Trommeslag lød paa Gaden,
saa at Vindverne klirrede; efter
Trommeslagerne marscherede Borgervæbningen, hvis
Tænder klapprede omkaps med Ruderne.
Enkelte Kanonskud dundrede, uvist hvor,
forvirrede Raab krydsede hinanden fra
Nabohusene.
Men gjennem al denne Larm lød
pludselig et Skrig fra Sovekammeret. Isak
Bambergers Ansigt blev meget alvorligt, og
uden at sige et Ord gik han bort, over til
sit eget Huus. Philip Bendixen løb i sin
Angst først mod Døren til Sovekammeret,
men vendte om og flygtede ud i Gaarden.
Men hans Sjæl var inde i Huset, Legemet
’) Onde Menneske. 2) Fæ.
3) Hør Israel! — Et Forfærdelsesudraab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
