- Project Runeberg -  Under Nordenvindens Svøbe /
192

(1906) Author: Knud Rasmussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

192 EN FRISTELSE

havde jeg helt glemt, for det var saa længe siden, jeg Dum-
rian!’— Ogsaa" fortalte jeg "det ”hele;shvorledes det kvar
gaaet til, og min Lærer blev glad, fordi jeg udleverede det
onde.

Fra den Dag forstod jeg med Lethed alt, hvad der blev
mig forklaret, og selv Bogstaverne fik jeg nogenlunde lært.

Nu skal du faa mit Skriftemaal !

Det var ved Igdluluarssuit paa Østkysten; Maja og jeg
legede sammen i et stort, tomt Hus. Det var om Efteraaret,
Folk laa endnu i Telt. Det var mørkt derinde, og vi legede
Skyggeleg (tarqajaq).

»Tarqajauvutit", (,du er en Skygge") raabte vi til hin-
anden, ,ata — ata — ata!" Og saa løb vi skræmte om i
det mørke Hus, skrigende og skubbende til hinanden.

»Du er Skyggen! Atata — ata — ata!" skreg vi og snub-
lede om i Mørket.

Der var ingen, der tænkte paa os, og vi havde det mor-
somt med vor Leg. Vi var halvvoksne Tøse, og ingen sav-
nede os. —

»Hvad er det, I bestiller?” sagde pludselig en inde i
Huset, og vi kendte ham paa Stemmen; det var den store
Aandemaner Qanguatse.

»Vi leger Skygge,” svarede vi.

»Narrestreger!" sagde han, ,Legeværk! Der er ingen
virkelig Morskab ved blot og bar Leg. Nej, lidt Troldoms-
kunst er der noget ved; det er det eneste, som virkelig er
Morskab."

Det gøs i mig. ,,Hvad mon han nu har for med os”?
tænkte jeg, og jeg blev bange, for jeg havde allerede den-
gang i Tankerne bestemt, at jeg skulde ned til de døbte.

»Kom, saa skal jeg lære jer noget morsomt,” sagde han
og førte os ind i en Krog af Huset, hvor der var mørkt.
Han satte sig ned og gav sig til at gnide imod en Sten,
mod venstre naturligvis, ad det ondes Retning.

Straks hørte vi en underlig Snurren, og flere Stemmer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:05 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordenvind/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free