- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Andet bind /
118

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

engang er henstillet som tvivlsom, men ligefrem uomtvisteligt
given. Man kunde maaskee ville gjøre gjældende, at der ved
icooaxóttg slet ikke var tænkt paa hvad Ferasuntierne tidligere
havde seet, men paa det, de havde seet i dette Øieblik, saa
Meningen skulde være: <’Kerasuntierne bleve bange og iøb bort,
sor.i om de her havde seet (ikke blot det, de virkeligt saae, Folk
kou mu løbende med Stene i Haanden, men) det, der var
passeret tidligere hos dem selv (Folk blive stenede tildøde)». Men
skulde det være Meningen, da vilde Participiets Tid være urigtig;
der maatte da enten staae Præsens, for at betegne det, de endnu
havde for Øie, eller Aorist, for at betegne det lige modtagne
momentane Indtryk; Perfectum, der betegner den færdige og
afsluttede Iagttagelse, er her, hvor der skulde være Tale om et
lige i dette Øieblik modtaget Indtryk, aldeles ikke paa sin Plads.
Der er altsaa ikke Andet tilbage, end at tage tig åv änoxwooXtv
i allersnevreste Forstand reent potentialt o: uden nogen
bestemt antagen Forudsætning blot som Betegnelse for det, man
nok kunde tænke sig, og Participiet som Betegnelse for en
som stedfindende given Forudsætning o: nærmende sig
stærkt til Betegnelse af Grunden. Saaledes er det
underfor-staaede Verbum ogsaa rigtigt opfattet i Rehdantz’s Udgave, men
hans Opfattelse af Participiet er urigtig eller ialtfald uklar, og
naar han endvidere nærer Tvivl om äv (hvad før ham allerede
Poppo og Const. Matthiä havde gjort og Breitenbach billiger)
og foreslaaer dg óij (ligesom C. Schenkl tviviende formoder uig
åga), da vil det i det Følgende blive klart, at denne Tvivl er
mildest talt mindre vel betænkt.

Men hvorledes forholder det sig nu med den supplerede
Optativ? er den rigtig eller ei? I en Note under Texten til
Madv. gr. Ordf. g 136 læses: «Hos Herodot, ligesom hos Homer,
staaer undertiden Optativ med av for (som Formodning) at
udtrykke en Mulighed i den forbigangne Tid», hvorpaa der anføres
to Exempler af Herodot |l, 2 t’irjOav d’åv ovtoi kgijieg og IX, 71
dk).á laííza (t-iv xai (ftfovw av i’inonv/, som let kunue forøges

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr2/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free