- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift for filologi (og pædagogik) / Ny række : Tredje bind /
52

(1874-1922)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

men skriver det merkelige fænomen, „at i enkelte
tilfælde-skjebnens bestemmelse kan omstyrtes", paa den homeriske
„naivitets" regning1).

Jeg finder det imidlertid ikke nødvendigt at imødegaa
disse opfattelser enkeltvis. Jeg tror, at der baade hos
Nägelsbach og de øvrige her er en misforstaaelse, og at
deres slutninger af udtrykket vniqiioqov saavelsom deres
forklaringer af, hvorledes forestillingen „von der Wirklichkeit
eines tWQfioqov“ har kunnet opstaa, baade er urigtige og
overflødige.

Forholdet er nemlig i virkeligheden det, at der kun
for-saavidt kan være tale om, at skjebnen forandres, som
menneskene naturligvis ved ugudelige handlinger kan føre over sig
ulykker og straffedomme, som de ellers vilde have undgaat;
de kan selv være skyld i, at Zeus bestemmer dem til en
værre lod, end han ellers vilde have gjort; men aldrig bliver
Zeus’s bestemmelse omstyrtet.

Hektor trøster Andromache med disse ord (II. 6, 487):

ov JÖQ Tis fi iniq aicrav dvriq ”A181 naoimpet,
og denne forvisning, at mod sin skjebne eller mod skjebnen,
mod Zeus’s vilje kan ingen rammes af døden eller nogen
anden ulykke, gaar igjennem den hele homeriske digtning.

Herimod strider det naturligvis ikke, at det homeriske
sprog bruger saadanne udtryk, som at noget vilde være
skeet tvertimod, anderledes end skjebnens bestemmelse,
dersom ikke en eller anden omstændighed var indtraadt.
Saaledes II. 2, 155:

ev&a xer J4qy61oujiv vnéfj^oQa vo(tto$ hvx&H,
el fil] ’’f&rivcdt]v ngog pv&ov seinev *,

men nu talte Here til Athene o. s. v., og derved blev netop
skjebnens bestemmelse opfyldt. Heri ligger ikke udtalt noget
om „muligheden af et vnéq[ioqov“\ der siges blot, at havde
ikke Here paa denne maade grebet ind, saa vilde udfaldet
blevet et andet, end det nu blev, altsaa ogsaa et andet, end
hvad der viste sig at være skjebnens bestemmelse (d. e.
Zeus’s vilje).

’) F. eks. Diintzer til II. 2, 155.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 19:58:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordfilol/nyr3/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free