Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
turde vise, at den nordiske Rodform livåt er opstaaet af en
førgermansk Form kvand.
iamrift. VG. I Retl. 5, 5: Iac sa at ]>u reett a quiggtindu
losharæp. oh i trols ham pa alt var iamrift. nat ok daghér.
Ihre og Schlyter kar sikkerlig Ret i, at herved maa betegnes
„i Skumringen11. Herfor taler navnlig oldn. kveldrida; Helg.
Hjörv. 35 er Tale om en Troldkvinde, som red paa en Ulv
er rekvit var. Men Ordet iamrift er hidtil, saavidt jeg tror,
ikke rigtig forklaret, rift kan ikke være af repa, der
regelret i Participium vil danne repcet. VG. II Ti. 9 heder det:
pa ær alt var cemrikt nat och dagher. Dette forklarer Schlyter
rigtig „lika rikt eller mägtigt, o: då natt och dag likasom
stridde med hvarandra, men ingendera rådde.“ iamrift er
efter min Mening et med cemrikt synonymt, tidlig forældet
udtryk, rift er Neutrum af rifr, riwcer, som forekommer i
forskjellig Anvendelse VGL. IV, 15, 2: riwar i ræfstum, ikke
sparsom. I Midnedertydsk har rive ligeledes Betydningen
„verschwenderisch, freigebig“; men det forklares ogsaa „rive
vel stark, vigorosus“, som Adverbium „sehr, stark“ (Scliiller
u. Liibben, Wtb.). Angelsaks, rif, eng. rife, herskende,
hyppig; gleng. ryyf\ manifestus, publicatus. Herefter vil da
iamrift kunne betyde „ligestærkt fremtrædende11 omtrent d. s. s.
æmrikt. Men eng. evening, Aften, kan ikke, som Schlyter
tror, være afledet af evcn, jævn.
launs. I Gutalag forekomme Formerne latin- og launs
i følgende aabenbart analoge Steder. 40: Gumbr omerct sma
filepi til mans pa hafi til kirchiur. oc til ains pings, kiennjs
pct ai at/r. pa latj wirpa. oc taki ping laun (B tings laun) af.
Sidste Sætning forekommer i B ogsaa i 41, hvor Talen er
om Svin. 42: Cuma bo larnb til mans pa hafi til tyggia pinga
oc pripia pripiungs pings oc haiti vpp vm pry ar oc taki laun
eptir pi sum pripiungr hafr fyr wana hapt. 43: Gumbr fastr
ivepur o cliptr til mans f>a taki ertaug fri lieptalauns (B
hepta laun) kennjs hann ai atr pa taki so launs (B laun) sum
firi annur lamb. Schlyter formoder i Glossariet til Loven,
at launs paa disse to Steder er Skrivfeil for laun. I
Fortalen til sin Udgave S. IV bemærker han: „Såsom en
gram-matikalisk egenhet må anmärkas, att genitivus stundom före-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
