Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(stadig set fra den genetiske side) er lige sammensat og
beror på en samvirken af bestemte stillinger af alle de
bevægelige dele af taleorganerne; enhver forandring af blot én af disse
dele giver en anden lyd (et andet „element“)1). Opgaven bliver
derefter ikke at klassificere lyd — ti deres antal er legio —
men at opstille et system af de enkelte ved talen virksomme
deles forskellige stillinger (og bevægelser); altså så at sige lydenes
(elementernes) smådele, atomer. Man vil herved få indbyrdes
uafhængige afsnit for hvert af disse organer, hvortil man så
også kan henregne åndedrætsorganerne som bestemmende for den
expiratoriske akcent. Man vil nu uden fare for systemet på
spörgs-målet „hvad er en enkeltlyd’?“ kunne give (mutatis mutandis) det
af Sievers s. 32 anførte strængt teoretiske svar, at det er „det,
der frembringes ved én bestemt sammenvirken af bestemte
artikula-tionsfaktorer og kun ved denne“ og altså kunne sige, at der
fremkommer en ny enkeltlyd ved hver forandring også i tonhöjde og
styrke [men ganske vist ikke varighed, hvilket Sievers fejlagtig
tager med her], — Et forslag til en sprogfysiologisk tegnskrift,
baseret på denne opfattelse, har jeg for et par måneder siden fremsat
i det herværende filologisk-historiske samfund og håber med
tiden at kunne bringe det frem for offentligheden i en mere
detailleret og udarbejdet skikkelse.
Til slutning endnu kun en bemærkning til dr. Hoffory. De
spörgsmål, han har draget frem og som jeg her har forsøgt at
skitsere en lidt selvstændig løsning af, hører ikke, som H. siger,
til sprogfysiologiens mest elementære problemer, lige så lidt som
spörgsmålet om sjælens væsen hører til psykologiens elementære
problemer. At de ikke gör det, kan bl. a. ses af den mængde,
der er skrevet om „implosiv- og explosivlyd“, för spörgsmålet
om klusilernes stilling har fået en nogenlunde tilfredsstillende
løsning; det vil også ses af det faktum, som dr. Hofforys skrift
har æren for at have pavist., at man som prof. Sievers kan være
en af sin tids mest. fremragende fonetikere uden at være nået til
klarhed om disse — man kunde kalde dem sprog-metafysiske
spörgsmål.
Kbhvn, i juni 1884.
0. Jespersen
’) Tegnet m betyder a) stemme, b) nasalitet, c) tunge hvilende i
bunden af munden, d) læber lukkede. Når Sweet, Handb. s. 213
taler om et samtidig dannet n og m, så er dette ukorrekt, da m
for at opstå netop fordrer, at luftströmmen har uhindret adgang
lige til læberne; sml. Brücke 2 87.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
