Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ninger på hinanden. I slutningen af bogen findes endelig en
selvlyds- og en medlydstabel, der har særlig interesse derved, at
de i modsætning til selve bogen også omhandler ikke-svenske
lyd. -—- Yed omtalen af bogen skal jeg deri afvige fra
forfatternes orden, at jeg först omtaler det i bogen, der har interesse
fer lydvidenskaben i almindelighed, og först derefter gör nogle
få bemærkninger om det specielt svenske.
Hvad da vokalerne angår, har forfatterne forladt det
Bell-Sweetske system, skönt de (se fortalen s. IV) fra först af
betragtede det som „det yppersta tillgängliga system“, og i stedet,
efterat dette spörgsmål „under åratal fördröjt arbetets utgifvande“,
endelig bestemt sig til en ny opstilling, hvor tre rækker, væsentlig
svarende til de tre arme i Wintelers system, optræder som
hovedserier; til disse knytter sig biserier, på vokaltavlen to til
hver hovedserie, medens det antydes, at en del lyd (udenfor
svensk rigssprog) ikke kan få plads i disse, men kræver
ansættelsen af yderligere serier. — I hver serie ansættes så trinnene
1—6, flere steder med mellemtrin, betegnede ved brøker. Medens
der for den forste gruppes vedkommende — hovedserien går fra
det lyse a i sv. hatt, fr. patte (ikke meget forskelligt fra vort
danske a i hat, patte) gennem æ- og e-lydene til i — ikke er
meget at bemærke, giver derimod flere ting i den anden
anledning til tvivl. Som forste trin ansættes vokalen i eng. earth,
burn, men paa denne lyd passer ikke den side 37 givne
bestemmelse af seriernes natur, idet den derefter skulde have samme
tungestilling som det oven omtalte a, og samme læbestilling som
trin 1 i tredje serie, nemlig det dybe a («) i svensk hat (der
sættes = det norske a, tysk g abe, fr. pas). På pladsen 2 sættes
sv. ört, örn (lidt forskellig fra det danske r-påvirkede ö i först,
rönne) \ 3=sv. ömm, mjölk, smör, fr .seul, veuf; 3^2 = ty. götter,
langt på sv. i nogle enkelte ord, hvor det dog af mange erstattes
af naboiyden ö: lön, skön, gröt, dansk börn1); 4 bliver ö i sv.
dö, öga, fr. peu, creuse, ty. schön, böse (da. ø, øse). På 5te trin
opføres fr. lune, tulle, dure, eûmes, nue, ty. glück, htitte; her
forbavser det en, at den franske og den tyske lyd sættes lige, og
at de (eller i alt fald den franske) ikke anbringes på den yderste
(6te) plads, der lades helt åben ; i en samtale med mig var den
ene af forff., Dr. Wulff, tilböjelig til at sætte det danske y i
styg, fylde, syge, syner på pladsen 6, men disse ansættelser står
stadig for mig som tvivlsomme, navnlig den store forskel, der
derved sættes mellem dansk y og fr. u (= forskellen mellem da.
i i si og e i se). Derimod er det vist fuldkommen rigtigt, at
det’svenske y i stygg, fynd, ny, yr (og ? tysk grtissen) sættes i
den „öfre biserie“, adskilt fra hovedserien ved, at læberne er
’) Det audet i vokaltavlen auførte da. exempel ørn er uheldigt, da
det vel uok så ofte udtales med ø (4); bedre er snöre, smöre,
Sören, höne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
