Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
givere tL <5’ ï<mv Ö « SêSoixag èX&ùv ctvTocre; Spørge vi, livad
der kan have bevæget dem til denne Skrivemaade her i
Modsætning til Equ. 183, da ere, saa vidt jeg kan see, kun
to Grunde tænkelige. Enten maae de have antaget, at et
Ö ti som relativt Causaladverbium ikke er tilstedeligt f. Ex.
ved (fitjfii (Equ. 183), men vel ved SéSoix<*. Hvad der skulde
gjøre dette Verbum egnet til en saadan Særstilling, kunde
vel da ikke være Audet end dets Egenskab af
Sindsstem-ningsverbum. Men selv bortseet fra, at dtdomaç her (med
efterfølgende Infinitiv) slet ikke er noget egentligt
Sinds-stemningsverbum, men nærmere et Villiesverbum, saa er der
paa Græsk ellers heller slet ikke større Tilbøielighed til at
klaring), Og paa Latin finde vi efter det noget lignende Udtryk
quid negotii est et utvivlsomt hvorfor Plaut. Capt. III, 5, 11 sed
quid negotist, quam ob rem suscenses mihi? men for saa vidt der
her overhovedet foreligger en sammensat Sætning og ikke snarere
to sideordnede Spørgesætninger, har i denne Forbindelse dog
baade Hovedsætningen og Bisætningsordet en noget anden Form
end i den græske. Et utvivlsomt hvorfor er ogsaa det quod
med Conjunctiv, vi finde efter quid istuc est negotii Plaut.
Amph. I, 3, 4 quid istuc est, mi uir, negoti, quod tu tam subito
domo abeas? og maaskee Rud. III, 2, 24 ut mihi istuc dicas
negoti quid sit, quod tumultues (hvor dog Conjunctiven kan beroe
blot paa oratio obliqua) ; men heller ikke disse Steder (undtagen
eventuelt det sidste) kunne sammenstilles med Stedet af
Aristo-phanes. Xæimere ligger quid hoc negotii est quod med Indicativ
Plaut. Bach. III, 3, 11, Cist. V, 1, Men. V, 2, 10; men der er
Bisætningen ved hoc tydeligt bestemt som indholdsangivende
Gjen-standssætuing, hvad den vel ogsaa maa være efter quid illuc
negotii est Rud. II, 7, 1 quid illuc obsecro negoti, quod duæ
mn-lierculæ hic in fano Ueneris signum fientes amplexæ tenent, nescio
quem metuentes miseræ? I Lighed hermed kunde man da ogsaa
opfatte ti to agåy/ii tjv iitt, om end det latinske Udtryk adskiller sig
lidt derfra ved sit stærke og utvetydige Determinativ. En ganske
conform Forbindelse have vi derimod paa Engelsk (Shakspeare,
Macbeth II, 3 What’s the business, that such a hideous
trumpet calls to parley the sleepers of the house? sml. what’s
the matter, that f. Ex. Coriolanus III, 3, Othello II, 3), og
derefter vilde det da maaskee ligge nok saa nær, i dette græske
Udtryk at betragte Hovedsætningen som indeholdende en i sig selv
afsluttet Tanke og Bisætningen som staaende i det løsere, mere
med Omstændighedsbisætningen beslægtede Forhold, der foreligger
i det danske hvad er der paa Færde, at (siden).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
