Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Barka-tâk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 Barka-tåk — Beggjavegna
Barka-tåk, s., Greb i Struben, en
haardnakket Tvekamp. lei. barki,
Strube, og tak, Bryden.
Bar-kjuk, Bar-kongel, s., Frøeknop,
Kongel paa Naaletræer. lei. kongull.
Barlast, s., Ballast. Isl. Baklest,
Barlest.
Barlin, s., Taxtræe (taxus).
Barnfødd, adj., født. Lapp. barfedd.
Siv. barnfodd.
Barsæng, e., Barselseng, Nedkomst
med Barn. Isl. barnsceng.
Barsæng-kaana, s., Barselkone. Isl.
barnsængur-kona.
Barsøl, s., Barselgilde. Ordet er
nok en Sammentrækning af Barns-Øl
o: Gilde i Anledning af et Barns
Daab. [1824].
Bartræ, s., Naaltræe.
Bar-veer, s., Regn og Slud. Isl.
barvidri. Han dæui i bar-veer, han
vansmægter i Uveir.
Bås, s., Sladder, Støj, Allarm. Isl.
basa, anstrænge sig med Noget.
Bås, adj., ypperlig, udmærket, for
træffelig. Svensk (i Halland) baz, for
træffelig, bedre end Andre (oefver
tråffande).
Bås, s., Lyng, Ener og Buske, som
ikke voxe højt op over Marken. Isl.
basa, qvæle.
Bås, s., Mester, den fornemste bland t
flere, Anfører. Hollandsk baas, en
Mester, Herre. Han æ inte bås, han
er ikke at skjæmte med.
Basa, v., støje, holde Slagsmaal. Isl.
basa, qvæle, anstrænge sig med Noget.
Bask, s., Prygl, Slag [1824], Sviir,
Allarm.
Baska, v., at prygle, [slaae, svire
og støje vt. 1824], item at bevæge Vin
gerne hurtig frem eller tilbage (om
Søefugle, naar de plaske i Våndet
med Vingerne). Baska paa (te) Ein,
at slaae (til) En. [1824],
Baska-lag, s., Sviir og Støj.
Baska-tak, s., Slagsmaal, en haard
Dyst.
Basme, Pas, s., en Afdeling i Væv
skeder, bestaaende af 30 Spiler.
[1824]. See Pasma.
Basse, s., Kammerat, en Fyr, en
Bjørn, en Tingest. (Bruees for det
meste i Skjemt). Isl. bassi, en Bjørn.
Jydsk basse, Tingest.
Baste, Mandsnavn.
Bastelin, s., Leerpibe, Porcelain.
Ba-stove, see Badstove.
Bata, v., baade, vinde, have For
deel af. Lap. patto, Nytte, Fordeel.
Bate, s., Hjælp. Isl. bati, Forbedring.
Batna, v., være tilstrækkelig, for
slaae, batte, blive nok. See botna.
Batna, v., at forbedres. Isl. batna.
Batna at, læges, groe til.
Baue, see baae.
Baun, Baune, s., Varde eller Fyr,
som antændes paa Fjeldene i Krigstid.
Baut, s., Baad. Isl. bdtr. Composita
heraf see under Baut, Baata, Baats.
Bauta, v., krydse, sejle mod Vinden.
Isl. beita.
Baxa, v., slæbe sig møjsommeligen
frem, leve som man kan og ikke som
man vil.
Bea, v., bede. Isl. bidia. Bea sæg,
tigge. Han feer aa beer sæg, han rei
ser om og tigger. [1824].
Bear, Beare, s., Betler, Tigger. See
Biddar.
Beber, adj., som er bestandig i Be
vagelse, driftig, hurtig. See bevr. Isl.
pipr.
Bebotten, adj., bebunden, bebundet.
[1824].
Bebra, v., ryste, være i Bevægelse,
bæve. See bævra. Ml pipra.
Bed, e., Seng. Isl. bed. Engl. bed.
Tysk bett. Sjællandsk bet. Lap. bads,
Duun, Fjær.
Beel, s., en vis Tidspunkt eller Tid,
en vis Dietance, Afstand. Isl. bil.
Noons-beel, den Tid paa Eftermid
dagen da man spiser noons-mat, Mel
lemmad, Vesperkost.
Béen, adj., bedet, anmodet om. Isl.
bedinn, beiddr.
Beet, s., Luns. Sjællandsk bid. Ha
beet paa sæg, være fuld aif Luus. Isl.
bit, Biden.
Beet, s., Egg paa et skarpt Instru
ment. Isl. bit.
Befura, v., at forundre sig over. Isl.
furda, beundre. [1824].
Befurlig, adj., konstig gjort, forun
derlig. Isl. furduligr, furdanlegr, for
underlig, übegribelig. [1824].
Begaving, s., Slag^ faldende Syge.
Begga, Fruentimmernavn. Lap. big
ge, bigga.
Beggjavegna, adv., paa begge Sider.
Isl. beggjavegna.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
