Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J (I) - Jærv ... - K
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406 Jærv — Kaala-baat
Jærv, adj., djærv, dristig. M. diarfr.
Lap. tirbok.
Jærv, s., en Skrede af Jord eller
Sand og Steen. Isl. jorfi, Dynd. [Luster
i Sogn 1827].
Jæs, s., en <trodsig Person. See Jce.
Isl. geys, Hetftigihed.
Jæstr, see Gjæster.
Jæta, see gjceta.
Jætta, s., Jette. Isl. jotun. Sy. jålte.
Lap. jattenes. See Rise, Rese.
Jættegryta, a, Jettegryde. Sy. jatte
gryta. See Olesgryta, Trollgryta.
Jæv, see gjæv.
Jævd, adj., velstaaende, formuende.
(Helgeland).
Jæxlar, s. (plur.), Kindtænder. Isl.
jaxlar.
Jøgre, Gjøgre, Jyvri, Jura, Juvre, s.,
Hex, Spøgelse, Hunnen af et Bjerg
ta>ld. Isl. gygr, gigur. Scott, gyre
carlin.
Jøgre-brisk, a, en Fjeld-Urt (andro
meda cærulea), hvormed man røger
sig naar man bar faaet en Sygdom
som kaldes grep. See Grepgras.
Jøgre-kling, s., en Bølgeforanig Ski
fersten. Ordet er sammansat af jøgre
og kling, wg det hiar Hensyn til det
Sagn, at Stenen er Fladlbrød-Leve,
som ere tillavede for Bjergtrolde.
Jøgre-meel, s., et Slags guul Steen
mos, der seer udi sioon et gulagtigt
Mccl eller Støv.
Jøgre- (Gjøgre-) sople, et Slags store
Gevæxteir paa Træer, hvilke see ud
som Soplimer eller Feiekoste, da de
have mange, lange og tæt sammen
voxede Qviste. Ordet kommer af jøgre,
o: en Hex, [Isl. gygr, gigur vt. 1827],
og sople, en Siop-Lilme, Feiefcost. Det
er altsiaia rime) ;igt, at dette er det
Slaigs Sopliimier, eller Koste, hvorpaa
man lader Hexerne ride til Homelen,
Blocksberg, etc. St. Hans-Aften. [Luster
i Sogn 1827, som legg til etter »Jøgre
o: en Hex«: et Spøgelse, Hunnen af
Bjergtrolde]. Paa Lappisk betyder
jukre, en Knude paa et Træe.
Jøja, v., gjøe, tude. Isl. geya. See
gjøja. Se, yowl.
Jøje, interj., o, ale, eja. See jej,
jeja.
Jøis, s., AM, hvad der er formegeit,
megen. Sladder. Isl. geys, geysi, Hef
tighedi.
Jøjva, see gyva.
Jøkkel, see Jokkel.
Jøla, see gjøla.
Jømma, see gjømma. SV. gomma.
Jømmar, see Gjømmar.
Jømsel, see Gjømsel.
Jønn, see Jarn.
Jens, adv., nyeligen, for .nyelig, nys.
Sy. jåns. Isl. adan, adans.
Jønsok, see Jonsok.
J»ping, see Gjøping.
Jøpling, see Gjøpling.
Jør, s., Reeb, Gjord. Isl. giord.
Jøra, v., gjorde, snøre, binde med
Reeb. Isl. girda. See gjøra.
Jørma, see Jøsje, Ævje.
Jøs, s., Lys, Skin. See Ljos.
Jøs, adj., lys; it. etadselig, prægtig.
Isl. Hos. See ljos.
Jøsa, v., lyse, skinne. Isl. Hosa.
Jøsje, Jørje, Jørma, s., Mudder,
Dynd, Skarn, ufrugibbar Jord. Isl.
jorfi. See Ævje, Jørma.
Jøska, Jøske, s., LysniLrjg, Glimit.
Iv
Ka, kaa, pron., hvad, hvilken. Ka
laaking, hvilken Stakkel! Ka har du,
ka tar du, i største Hast. See qua.
Kaa, Kaye, s., Allike (Fugl, corvus
monedula). Sy. kaja. Se. kay, ka, kae.
A. S. ceo. T. ka. Kajerejr, Allike
reide. See Ravnkaale.
Kaa, v., omvælte, ryste op (bruges
især om Høe paa Marken). Isl. kdfa.
Kaae, v., røre om, rage op, om ryste.
Isl. kdfa.
Kaaje, see Kaja.
Kaak, s., see Kåk.
Kaak, s., Kag. Sy. kåk. See Kåk.
Kaakstryka, v., kagstryge. Sy. kåk
stryka.
Kaakstrykning, s., Kagstrygning. Sy.
kåkstrykning.
Kaal, Kol, s>., Kull. Isl. og Sy. kol
See Koll.
Kaala, Kola, s., en Lampe. Isl. kola,
en fladiagtiig Lampe. Grønlandsk kol
lek. [1824].
Kaala, kola, v., blæse koldt, kule.
Isl. kala. Sy. kula.
Kaala-baat, s., et uihule<t Stykke
Træe som hænger under en Lampe
(kola) florat optage dien Tran eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
