Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fremstillingen - Thor, Uller og Tyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
Thor, Uller og Tyr
inder, man nu skal dyrke, al Overtro skal forgaae, og
Historien kun ophoie det evige Rom.
Naar derpaa Norden kommer med i Spillet, da
kommer aabenbar Asathor hjem, og Tvekampen, hvori
han, gothisk og vandalisk, gior Kaal paa Rom, kunde
neppe skildres mere kort og fyndig, end ved et Lykke
træf af Mjolner, der knuser Jetten, hvis Hjerte, saa vel
som hans Hoved, er af Steen.
Naar imidlertid Gothen lader sig romanisere, da
falder Hrungner jo aabenbar over Thor, med Foden paa
hans Nakke, som det kun lykkes Angelsaæeren at lofte,
der skaber en nordisk Christenhed og et nordisk Bog
sprog, og kan vel kaldes en Magne, Son af Asathor og
Hexen Jernsaæe, ja, maa nodvendig mythisk bære det
Navn, naar man betænker, at Magne er den mechaniske
Kraft, der ret egenlig har sin Skueplads i England.
Man behover ogsaa kun at fæste Oie paa Latineriet i
Engiand, for at see, med hvilken Glæde Magne, i dette
Stykke et stort Barn, rider Jettehesten Guldmanke, og
det var noget, Odin nok maatte ærgre sig over, skiondt
det vilde klæde Nordens Aand bedre at misunde det
Bæst sin Rytter, end Rytteren Bæstet.
Hvad endelig Stumpen af Steneren angaaer, som
Myihen siger, blev siddende i Thors Pande og gior saa
endnu, da veed vi, desværre, det er kun altfor sandt,
saalænge Latinen plager os, og det er hoist mærkvær
digt, at selv Læsningen derover har i Universalhistorien
efterladt sig et umiskiendeligt Spor; thi hvem kiender
ikke Grogalderen , hvormed Tydskemoer i det sextende
Aarhundrede virkelig rokkede det stygge latinske Horn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
