- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1882 /
169

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JURISTMØDET I KOBENHAVN 1881.
har erholdt naturalisation. Under almindelige forhold vil der ganske
vist næppe opstå misligheder heraf, men grunden hertil er jo netop
den, at det uden videre undersøgelse antages, at den er statsborger,
hvis faktiske stilling, ikke giver anledning til at tvivle derom; og jeg
ser ikke, hvorfor man skulde undlade at erkende den faktisk heldige
tilstand for retlig begrundet og derved sikre den mod de ulemper,
som i politisk eller socialt bevægede tider ikke ere utænkelige. Andre
svenske talere, og blandt dem justitieråd Lindhagen, erkendte også, at
nærmere regler vare nødvendige, når forholdet skulde ordnes tilfreds
stillende; men det blev ikke nærmere drøftet, om de netop burde have
det af mig foreslåede indhold, så at de personer henføres til stats
borgere, som ere fødte i landet af forældre, der dengang vare fast
bosatte sammesteds, og som ere forblevne i landet indtil opnået myn
dighed. Det var forøvrigt også kun min mening hermed at antyde
den retning, hvori man formentlig bör gå.
Med hensyn til statsborgerrettens ophør har jeg ment at kunne
opstille den sætning, at den fortabes og kun fortabes ved erhvervelse
af statsborgerret andensteds; og expeditionschef Anneestedt oplyste,
at dette også er den i den svenske administrative praxis fulgte regel,
medens den svenske retslitteratur, som jeg i mit grundlag har måttet
følge, giver en anden lære ligesom den nævnte sætning ikke gælder
i dansk og norsk ret. Sætningen henter sin berettigelse derfra, at det
kun ved at fastholde den kan opnås, at enhver altid har statsborgerret
i et land, og at ingen samtidig har statsborgerret flere steder. Dens
svage punkt ligger unægtelig deri, at den ikke kan få sin fulde be
tydning, så længe den ikke er antagen i alle lande; og herpå gik
væsenlig de indvendinger ud, som af nogle, navnlig justitieråd Lind
hagen, fremførtes imod den.
Skönt der således på de omtalte og enkelte andre punkter af un
derordnet betydning viste sig meningsforskel, og skönt det blev er
kendt, at her var et æmne, efter hvis natur det vilde være særlig van
skeligt at sætte lovgivningsmagten i bevægelse, var der dog i det
hele en sådan overensstemmelse i anskuelserne i hovedtrækkene, at
forsamlingen enstemmig vedtog en af formanden foreslået resolution,
der udtaler ønskeligheden af at tilvejebringe tilnærmelse mellem de
nordiske rigers lovgivning om statsborgerretten, i det væsenlige i den
af indlederen antydede retning.
163

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:19:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1882/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free