- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1882 /
177

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JURISTMØDET I KOBENHAVN 1881.
bagelcverc, hvad han af medkontrahenten har modtaget, eller, hvis
dette ikke længer haves i behold, da det beløb, hvormed han er blevcn
beriget på medkontrahentens bekostning; dels, at værgen, så snart han
erholder kundskab om den umyndiges retshandel, skal tage bestemmelse
om, hvorvidt han vil stadfæste den eller ej, og hör stadfæste den, når
han antager, at han vilde have givet sit samtykke, hvis det för ind
gåelsen var begært, eller når han antager, at medkontrahenten har til
sigtet den umyndiges tarv, og retshandelen ikke befindes at være væ
senlig skadelig for denne. Endelig henstilledes det, om ikke retshandelen
uden værgens samtykke kunde erkendes for gyldig, når domstolen fin
der, at dette samtykke ikke uden særlig vanskelighed kunde indhentes,
og anser retshandelen for billig.
Det var navnlig på to punkter, at der fremkom indvendinger her
imod. For det første fremhævede især overretsassessor Öllgaard, at
det vel bör erkendes, at alle de umyndiges retshandler kunne vinde
gyldighed ved efterfølgende ratihabition, og at det ligeledes er rigtigt,
men forøvrigt vistnok allerede kan forenes med den bestående ret, at
medkontrahenten kan fordre, at værgen, så snart han bliver bekendt
med retshandelen, tilkendegiver, om han vil stadfæste eller forkaste den;
men at bestemmelserne om, når værgen bör stadfæste retshandelen,
ere af ringe værd. Dels måtte konsekvensen kræve, at det også blev
pålagt den umyndige selv at ratihabere retshandelen, efter at han er
bleven myndig; dels ere de foreslåede betingelser så übestemte, at det
er höjst vanskeligt at dömme om deres tilstedeværelse vanskelig
heder, som det forøvrigt ses, at indlederen selv ikke har været blind
for. Kunde man med tilstrækkelig nøjagtighed fastsætte betingelserne
for ratihabitions-pligten, synes man egenlig med det samme at kunne
undvære den og ligefrem erklære retshandelen for gyldig, når betingel
serne foreslå. Det andet punkt, mod hvilket betænkeligheder fremfør
tes, var sætningen om, at den umyndige under visse omstændigheder
skal udlevere den stedfundne berigelses beløb til medkontrahenten.
Medens professor Lassen rejste indsigelse herimod under henvisning til
de store vanskeligheder, der ville møde ved at fastsætte en berigelses
tilstedeværelse og omfang, og mente, at der manglede tilstrækkelig
grund til at optage det hidtil i den nordiske ret så godt som ukendte
berigelses-begreb, fastholdt professor Aschehoug, at begrebets nyhed
ikke i og for sig bör være til hinder for dets optagelse, og at vanske
lighederne ved dets anvendelse ere af samme art som og ikke större
171

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:19:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1882/0187.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free