Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SOKRATES.
Sokrates, ved J. AARS, skolebestyrer. Kristiania (W. C. Fabricius) 1882. IY + 303
sider, 8;o.
Skolebestyrer J. Aars, som vil være mange filologer bekendt ved
sin afhandling »Om skjebnen bos Homer» (i »Nordisk Tidsskrift for
Filologi» 1877), har i denne bog villet give »et for den dannede
almenhed tilgængeligt billede af Sokrates’s person og gerning», og
han har med rette troet bedst at opnå sit formål ved at give en over
sættelse af de stykker af Platon’s skrifter, som nærmest have til op
gave at skildre Sokrates’s optræden og gengive hans anskuelser, »Apo
logien», »Kriton», stykker af »Faidon» (kap. 2—12, 29—35, 63—67,
tilligemed enkelte udtog af resten) og af »Protagoras» (kap. 2—9),
hvortil endnu kommer störste delen af Alkibiades tale i »Symposion»
(side 80—87). Disse oversættelser ere ledsagede af anmærkninger
under texten, beregnede på ikke-filologer, og desuden har forfatteren
forudskikket en udførlig indledning (s. 1—118) til fuldstændiggørelse
af billedet af Sokrates, og bag i bogen (s. 263—298) givet en række
noter af en mere videnskabelig karakter, så vel til indledningen som
til oversættelsen. Endelig slutter bogen med et navneregister, hvor
de græske navnes udtale er betegnet: en i en sådan populær bog
meget hensigtsmæssig foranstaltning.
Valget af de oversatte stykker må i det hele kaldes heldigt, om
end måske enkelte afsnit af »Faidros» havde været lige så berettigede
til optagelse som brudstykket af »Protagoras», når forf. overhovedet
vilde indlade sig på at optage sådanne fragmenter. Selve oversættel
sen er omhyggelig og let læselig, men kunde vistnok hist og her
uden skade have været friere. De kritiske noter vise, at forf. kender
den herhen hørende filologiske literatur meget nöje. Naturligvis kan
der i det enkelte rejses en og anden indvending så vel mod text
behandlingen (av (fccvsiGd’ca i »Kriton» kap. 53, side 295) som mod
gengivelsen; men det er kun småting. Det er således ikke rigtigt,
når svcy.Qysg /usv ovv i »Kriton» (44 b.) gengives (s. 193) med: »Tydelig
synes jeg i alle fald den var». Heller ikke forekommer det mig hel
digt, når ov xarcc xomovg etc. i apologien 17 b forøvrigt efter den
gængse fortolkning oversættes ved: (at jeg er en taler,) »skönt
ikke på deres vis»; stedet bör vistnok forstås således: at jeg er en
taler ikke efter deres målestok, o: en ganske anderledes dygtig taler
end de; anklagerne havde jo ikke sagt, at Sokrates var (yqzcoQ, men
at han var d elv o g Xsyeiv. I indledningen er der efter en oversigt
over det græske åndslivs udvikling med stor flid og omhu sammen
stillet alt, hvad der kan tjæne til at udfylde den skildring af Sokrates,
som de oversatte skrifter give. Mellem hovedkilderne burde dog
o o
vel også Aristoteles have været nævnt (s. 61, anm. **). 1 spørgsmålet
200
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
