Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
I det tidsrum, da Edda-sangene digtedes hvornår det har været,
skal jeg ganske henstille til de norske lærde, uden at jeg derfor lover at
ville tro dem —, vare Nordboerne visselig såre modtagelige for indtryk
ket af den menneskelige skikkelse, både hvor den var skön og hvor den
var grim. »Rigsmål» skildrer os trællen med den rynkede hud på hæn
derne, med de sammenkrympede knoer og tykke fingre, med det grimme
ansigt, den krumme ryg og de lange hæle, og trælkvinden med de arrede
födder, de solbrændte arme og den »nedböjede næse»; fremdeles karlen
med de røde / hår, de røde kinder og de spillende öjne; endelig jarlen
med det lyse hår og de lyse kinder og med öjne skarpe som slangernes,
og husfruen, som sidder ledig og »ser på sine arme», stadselig klædt og
med brynet klarere, brystet lysere, halsen skærere end den rene sne. Her
have vi skönhedens hele hierarki skitseret med rent nordiske træk.
Yar der nogen skikkelse, som Nordboen har tænkt sig som forbille
det for en mand i styrke og skönhed, så har det været en helt som
Sigurd Favnes-bane. Om ham sige jo alle, at i adfærd og vækst var
ingen hans lige; blandt alle berömte mænd og konger i verdens nordre
part havde han forrangen i styrke, heltemod og færdigheder. Således
omtales han af den senere Völsunge-saga J, og således er han sikkert
også bleven betragtet, da Edda-sangene om ham blev digtede. Men når
man så ser, hvorledes han er fremstillet af de gamle Nordboers kunst,
er det næsten uforståeligt, at disse billeder ere udgåede fra folk, som
overhovedet havde forestillinger om figurskönhed. På Ramsundsberget
og på Gökstenen i Södermanland er hans saga indridset: man ser ham
dræbe ormen, stege dens hjærte o. s. v.; C. Såve har på grund af rune
indskriften henført disse indridsninger til tiden efter år 1000, Wimmer
tiltræder hans mening. Hvis man sammenligner afstøbningen af Ram
sundsbergets billeder i Stockholms Nationalmuseum eller afbildningerne,
der ledsage Såves afhandling 2, med det, som Neger-stammerne på Syd
havsøerne kunne præstere på figurkunstens område 3, så vil man ikke
1 Völsunge-saga, kap. 22. Sammenlign den udforlige beskrivelse af Sigurd i
kap. 31. Hans hår var brunt og fagert og faldt i store lokker, skægget tykt og
stort og af samme farve som håret; »hojnæset» var han (mærk modsætningen til
trælkvindens »nedböjede næse» i Rigsmål) og havde et bredt ansigt med store kindben;
hans öjne vare så skarpe, at kun få turde se ham under bryn: hans skuldre vare
så brede, som om man så to mænd. Hans legeme var fuldkomment vel dannet i
henseende til höjde og førhed; men hans styrke var dog endnu större end
hans vækst.
2 I Vitterhets-, Historie- och Antigvitets-akademiens Handlingar, 26de del, 1869.
3 For at anföre bestemte exempier skal jeg henvise til Mansells Britisk Mu
seum JPhotograpks, n:o 62 og 70.
338
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
