Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SERGEL OG DEN TIDLIGERE FIGURKUNST I NORDEN.
finde noget fortrin på de gamle Nordboers side. Og Ramsundsbergets
figurer ere endda noget bedre end Gökstenens. Der er i disse Sigurds
figurer hverken former eller forhold, kun en rent barnlig antydning af
en skikkelse. Der er ikke tale om at udtrykke nogen skön og natursand
bevægelse i figuren som helhed, end sige udtrykke nogen mening om en
velskabt arm, hånd, ben, fod, krop, hoved. I stedet for at fölge de or
ganiske former gå linjerne, i disse og samtidige nordiske figurer (f. ex.
på skånske runemonumenter) gerne ud i meningsløse snurrer; sådanne
snurrer har kunsten altid søgt sin tilflugt til, når den ikke længer vidste
C 1 D 7 r"1
besked; her synes de for øvrigt, sammenholdte med andre fænomener, at
tyde hen på, at stilen, med al sin råhed, dog er påvirket af fremmed
kunst.
Nordboen har vel sét menneskeskikkelsens sin egen stammes
skönhed glimte for sine öjne som et lys og förnummet, at den varmede
hans hjærte. For digtekunsten ere enkelte stråler af et sådant lys nok.
Udtrykkene i »Rigsmål» og mangfoldige steder i sagaer og skjaldekvad
vise, at Nordboen havde gjort enkelte, spredte, men mere bestemte iagt
tagelser og uddannet visse meninger om skönhed og grimhed; der findes
endog efterretninger, som tyde på, at en og anden gjorde fordring på en
slags sagkundskab på dette område b Men Nordboen har dog ikke for
mået at fastholde lyset, ikke i sin sjæl behersket, rummet, ejet forestillingen
om figurens fuldkommenhed. At føle sig tiltalt af skönhed er ingen
kunst, at kunne göre udsættelse på grimhed hører der heller ikke meget
til; men at være i stand til at give den fuldstændige og positive besked
om skønheden eller rettere om sin egen mening om skönheden i
figurens helhed og dele, det er en kunst, det er selve kunsten.
Man forstod nogle fil gloser af skönhedens sprog; men derfra er
der en lang vej til at kunne tale og skrive sproget.
Et par århundreder senere er det på en måde bleven bedre, i alt
fald på visse punkter af Norden. Sigurds figur på de norske udskæringer
af træ på kirkedörs-karmene fra Opdal, Hyllestad og Veigusdal 2, eller
den djærve helt, som fælder dragen og befrier löven, på den islandske
kirkedör fra Valthjofstad 3 ere mindre barnagtige end tegningerne på Ram-
1 Den nordiske filologi skylder os at samle alt. hvad der hører der hen. Til
en slags rettesnor kan tjæne en disputats fra 18G6 af Alwin Schultz: Quid de per
feeta corporis humani pulchritudine Germani saeculi XII et XIII senserint.
2 Fortrinlig afbildede i Norshe Bygninger fra Fortiden, udgivne af Foreningen
til Norske Fortidsmindesmærkers Bevaring, med text af N. Nicolaysen. L. Die
trichson, Den norshe Træskjærerkunst, s. 39 £E.
3 Worsaae, Nordiske Oldsager, nr. 505; min bearbejdelse af Liibkes Kunst
historie, 2den udgave, s. 363.
339
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
