Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
sundsberget og Gökstenen; i Norden ligesom i det øvrige Europa er
billedkunsten virkelig gået fremad. Men spörger man noget skarpere om
skönbed i den menneskelige figur, eller endog blot om en gennem billed
kunsten kendelig interesse derfor, så er der egenlig talt beller ikke her
noget at hente. Træskæreren har gjort sine egne krav fyldest, når han
har fortalt historien tydelig, og når de fremstillede optrin rent dekorativt
föje sig godt sammen med ornamenternes linjeslyngninger. Dietrichsons
kritik er fuldkomment rigtig, når han roser Hyllestad-reliefferne for et
vist liv og en vis bevægelse, men tilföjer: Om skönhed i figurerne kan
der ikke være tale.
Og således forholder det sig også med den romanske Middelalders
O u O
kristelige maleri og skulptur. Vel kunne f. ex. figurerne på de gamle
vægmalerier i koret af sællandske kirker bevare en vis gennem mange
mellemled forplantet afglans af antikens höjhed og storhed, som røber,
at de stamme fra god familie; men de ere dog tomme og skematiske i
formen og forholde sig til de gamle, stolte græske og romerske skikkel
ser som spøgelser til det levende liv, eller som forkrøblede og vantrevne
vækster, der for tidlig ere udplantede under en umild himmel og i
en mager jordbund, forholde sig til den samme art, hvor den gror fro
dig og i sit naturlige hjem. Af alt, hvad jeg kender af den romanske
billedkunst i Norden, fortjæne skulpturerne på visse gotlandske kirker
fra periodens seneste tid, omtrent år 1300, den störste opmærksomhed.
Der er på denne ø en rigdom og frodighed i den til bygningskunsten
knyttede og derfor sikkert på øen selv udøvede billedhuggerkunst,
som næppe noget andet sted i Norden. Reliefferne på Stänga kirkes
sydlige mur udenom portalet (Kristi opstandelse, kongernes tilbedelse,
bespottelsen, nedtageisen af korset) have meget dramatisk liv og kraft,
ja endog en egen energisk voldsomhed i udtrykket, f. ex. de to rå karle,
der spytte på Jesus i billedet af bespottelsen. Figuren af Kristus, der
står op af graven og med sin ene hånd smöger ligklædet af sig, er gan
ske storladen men man må blot ikke se for nöje efter den svære hud
fold tværs over maven eller den meningsløse form af ribbenene. Det,
som virkelig er godt og tillige nyt, på förste hånd godt i Middel
alderens kuns.t, er ikke figurerne, men det, som ligger imellem dem, deres
indbyrdes symbolske og dramatiske forhold. Dette kan, som ide oven
nævnte norske træskæringer, være givet på en mere udvortes pantomimisk
måde; det kan også, som i flere af de kristelige billedværker, være givet
gennem en virkelig dybtgående og gribende antydning af udtrykket, der
340
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
