Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SERGEL OG DEN TIDLIGERE FIGURKIJNST I NORDEN.
dog slet ikke behøver at være båren af nogen virkelig forstand på figu
ren eller følelse for dens skönhed h
1 den gotiske stils periode kappes Norges vestland med Gotland, ja
overgår det måske endog i rigdom og interesse. Om det end ikke giver
nogen smigrende forestilling om Nordens selvstændige initiativ, så er det
sandt, at de bedste frembringelser findes på de yderste udkanter, som lå
mest åbne for fremmed tysk eller engelsk indflydelse. Så vel på
Trondhjems domkirke (vestfacaden) som på Gotland finder man helgen
statuer, der høre til det smukkeste Middelalders-arbejde, man kan se,
men i hvilke der rigtignok næppe skal kunne påvises noget som helst
træk af national nordisk karakter, af noget, som går ud over den uden
landske tradition 2.
Mere national interesse knytter der sig til de mange, til dels store
og fortrinlige hoveder, som have været anvendte så rigelig i den arkitek
toniske udsmykning af det norske vestlands ypperste kirkebygninger:
Stavangers og især Trondhjems domkirker. Disse hoveder ere ikke ide
aler, men aldeles åbenbart portræter; endog de, som vrænge ansigt og
række tunge, gengive tydelig nok virkelige personers træk. Stå vi vir
kelig her ansigt til ansigt med hin slægt af dristige, hojnæsede, skarp
öjede norske hövdinger og prælater, hvorom sagaerne mælde, og bevare
de lystige vrængebilleder fysiognomiet af den arbejdende stand, som nok
turde göre spög med hinanden indbyrdes? Det tör herved dog ikke
ganske lades ude af betragtning, at den arkitektoniske anvendelse af så
danne hoveder til kragstene el. desl. ligesom de vest-norske kathedralers
arkitektur overhovedet er overfort fra England, af engelske bygmestre og
arbejdere, og at man altså må regne med den mulighed, at nogle af disse
fysiognomier mere gengive os engelske end norske typer 3. Men at de
engelske kunstnere, idet de med deres ævne til at göre portræter landede
i Norge, også gerne have afbildet landets eget folk, er så meget rimeli
gere, som mange af disse hoveder bære verdslige og kirkelige værdig-
CT 7 O ~ ~ O C
1 Exempler herpå fra en noget senere tid ere de , udskårne korstolsrelieffer i
Lunds domkirke og i Roskilde domkirke. Om de sidstnævnte se J. B. Löffiers af
bildninger af Reliefferne over Korstolene i Roshilde domkirke, med test af mig;
Københ. 1880. Reliefferne i Lund fortjænte forøvrigt bedre at udgives end de i
Roskilde.
2 Som en lille perle i sin slags skal jeg tillade mig at fremhæve den alabast
figur i halv naturlig störrelse af den hellige Barbara, som fra domkirken i Visby
er kommen till »Gotlands Fornsab, det interessante lille lokalhistoriske museum i
Visby, som er samlet og styres af dr P
. Å. Save. Den synes at hidhøre fra det
14de århundrede; hovedet har denne periodes milde, abstrakte type; hænderne og
klædebonnets foldekast ere gennemførte med den glædeligste kunstneriske finhed.
3 Om den engelske kunsts anvendelse af slige hoveder se: Schnaase, Gesch.
der hild. Kunste, 2te aufl., V. 606 ff.
341
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
