- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1882 /
360

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JUL. LANGE.
hedstegn, altså forestille bestemte fremtrædende personligheder. Det ældste,
som kendes, fundet i Munkelivs klosters ruiner i Bergen, bærer endog
den indskrift på kronen: Eystein Rex, og hidrører altså fra de förste år
tier af det 12te århundrede, hvortil også den meget ærværdige romanske
stil passer godt 1. Hvorvidt nu de engelske arbejdere, som det ene
hold efter det andet ere dragne over til de vest-norske byer, have
uddannet andre hold af Normænd; hvorvidt vi altså kunne antage, ej
alene at have norske fysiognomier, men også norsk arbejde for os, det
tror jeg ikke, at historien endnu har rede på. Jeg mindes kun, at jeg,
når jeg i Trondhjems domkirke havde fordybet mig i disse frisk og liv
agtig opfattede åsyn og derefter kom ud på byens gader, trode endnu at
genkende nationalfysiognomiet i dem.
Så megen pris end Nordboerne satte på legemlig kraft og en anselig
vækst, vil det dog uden tvivl findes at være et gennemgående træk i sagaer
nes beskrivelser af personligheder, at de udtrykke sig langt udførligere
og nöjere om åsynet end om hele den øvrige skikkelse. I denne over
vejende interesse for det fysiognomiske have den engelsk-norske kunst
og den norske saga-litteratur modt hinanden; den er vel overhovedet
ejendommelig for de nord-europæiske folkeslag i modsætning til Sydboer
og romanske folk. Hvor umådelig naiv Nordens Middelalder derimod
kunde være i fremstillingen af den nögne legemsform, kan man skönne
af et træk, jeg har lagt mærke til på en af de malede trætavler i Ber
gens museum 2. Det er et billede af den hellige Katharinas martyrium;
hun står mellem de to tandhjul, afklædt indtil hofterne. Men figuren er
aldeles åbenbart tegnet efter en mandlig krop, kun hænger der to små
kvindebryster ned fra det ellers rent mandlig formede bryst.
Blvad Middelalderen ellers kunde præstere, hvor det gjaldt den hele
figur og den nögne form, lærer man især af malerier og plastiske figurer
af Kristus på korset. Man kan opstille en også med hensyn til figur
stilens historie lærerig historisk række af sådanne fremstillinger, lige fra
den udhugne figur på Jellinge-stenen (för år 1000) indtil Middelalderens
aller sidste år, eller om man vil lige til den dag i dag. Især hen
imod Middelalderens senere tid blive de store træ-krucifixer i kirkerne meget
1 Det opbevares nu i Bergens museum. Afbildet tillige med en række hove
der fra Stavangers domkirke i Kristiania Videnskabs-Selskabs Forhandlinger 1877.
Selskabets medlem C. J. Schive har ledsaget disse afbildninger med en lille histo
risk-antikvarisk afhandling. Ved restaurationen af Stavangers domkirke blev mange
hoveder udførte fra nyt af, måske ikke uden vilkårlighed, men i hvert fald med
påfaldende talent, af billedskærer Ole Knudsen, bosat i Bergen.
2 Det er nr. 128. Tavlen hidrører fra Arsdals nedrevne stavekirke i Sogn og
ser mig ud til at være udført henimod midten af det 15:de århundrede.
342

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:19:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1882/0370.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free