Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SERGEL OG DEN TIDLIGERE FIGURKUNST I NORDEN.
torernes skrifter tillige de förste stråler af den nye, rent verdslige og
hedenske humanisme gennem Cranachs små billeder af nögne Venus’er
og Lukretia’er. 1 Nederlandene havde man ved året 1520 med en på
faldende pludselig overgang næsten opgivet den gamle nationale kunst
tradition, for af alle kræfter at efterligne de berömte Italienere, Michelan
gelo, Rafael og AMnetianerne. Den slags efterligninger indførtes fra mid
ten af det 16de århundrede af lige til Ludvig den fjortendes tid til
Norden i skikkelse af epitafier og alterbilleder i kirkerne og dekorations
figurer og malerier til kongeborgene. Endnu er der meget tilbage deraf:
gallerierne i Stockholm og København ere rige på navne som Martin
Heemskerk, Jan Massijs, Frans Floris, Cornelius van Haarlem, Abraham
Bloemart, og hvad disse nederlandske efterlignere af den italienske hu
manisme ellers hedde des værre nok så rige i denne retning som på
navnene Rubens og Rerabrandt.
Det er ret kuriøst at tænke over, hvorledes slige billeder egenlig ere
bievne betragtede her oppe i de nordiske lande. Hvad mon f. ex. de
gode mænd og kvinder i Linköping have ment om den store altertavle,
som endnu hænger i domkirken dér, og på hvilken Martin Heemskerk
og hans svende have malet adskillige evangeliske scener med en aldeles
ufornøden rigelig anvendelse af nögne figurer: tunge, plumpe skikkelser
med stærkt udarbejdede former, snart stive og døde i holdningen, snart
voldsomme og kejtede i bevarelsen, gennemførte i en prosaisk, stem
ningsløs kolorit? Mon nogenheden har forekommet dem sömmelig, især
på denne plads? Mon de og andre Nordboer, som uden tvivl ikke vid
ste det mindste om, at der i Italien nylig havde levet en stor mand ved
navn Michelangelo, have forstået at vurdere nederlænderens redelige, skönt
mindre vellykkede bestræbelser for at vandre i hin store mands fodspor
og efterligne hans mægtige monomani for den menneskelige skikkelses
O O O “ O
oprindelige herlighed? Aion folk i Norden have påskönnet Frans Floris’s
lærde anatomi eller Cornelius van Haarlems’s kunstfærdige forkortninger,
som gerne byde beskueren lejlighed til at se det menneskelige åsyn
nedenfra, op i næseborene? Mon de ikke, for så vidt som sagen over
hovedet har ligget dem på hjærte, snarere have længtes tilbage til Ægyp
tens kødgryder: den senere, muntre katholicismes strålende, brogede
billedverden? Mon mændene ikke have fundet mere smag i sådan en
figur som hin raske og prægtige Sankt Jörgen, der med sin lette legems
bygning dog har langt mere naturlig styrke end hine nögne, smagløse
abstraktioner af mennesker, der slæbe på deres muskelapparat som en
347
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
