Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SERGEL OG DEN TIDLIGERE FIGURKUNST I NORDEN.
den hjælp, som han behøver, hvor det gælder skulptur og figurmaleri.
Derfra forsynes Sverig i bestandig stigende mål med kunst langt ind i
det 18de århundrede, hvorved Xikodemus’s sön, rigsråden grev Carl Gu
staf Tessin især er virksom. Og selv om man mellem franske kunst
værker og kunstnere en gang imellem også indforskriver nogle tyske,
så er det alligevel fransk kunst, man importerer, eftersom hele Europas
kunst i det 18de århundrede blev forfransket. Denne franske kunst kan
atter betragtes som en umiddelbar fortsættelse af den italienske, med no
gen tilsætning af flandersk indflydelse (Rubens, Van Dijck), endskönt man
vel mærker det franske naturel i den. Figurstilen i Europas kunst var
og er på en måde endnu direkte eller indirekte et sydlandsk og
romansk produkt.
Man er undertiden noget stræng imod barok- og rokoko-stilens skulp
tur, fordi den ikke drager nogen skarp grænse mellem sit eget og maler
kunstens væsen, idet den for det meste behandler relieffet altfor malerisk
og desuden indlader sig rigelig på fremstilling af skyer, rög, ild o. desl.
i marmor. Anklagen går nöjere set ud på, at skulpturen her giver en
hel del, som går ud over dens egenlige opgave: den levende skikkelse
med dens virkelig plastiske, indenfra bestemte overflade. Dette er jo
heller ikke rigtigt; men man er i andre tilfælde mindre nøjeregnende:
man holder Fidias til gode, at der i Parthenons østlige gavlgruppe virkelig
er fremstillet bölgende vand i marmor, og man glæder sig af hjærtet
over Ghiberti, der komponerede relieffer aldeles som malerier, og stöbte
landskaber og arkitektur-perspektiver i bronze. Man dömmer i fölge sund
praxis, der undertiden går sin egen vej udenom theorierne, ikke en
kunst efter, om den giver noget mere eller mindre tilgift ud over sin
egenlige opgave, når den ellers loser denne således, at man må takke den
derfor. Ganske vist gjaldt det ved plastikens påfølgende reformation om
at holde den indenfor dens rette grænser, at afholde den fra at give sig
af med andre ting end skikkelsen, særlig menneskeskikkelsen selv, og
om rigtig at lade denne komme til sin ret. Men det gjaldt dog om
noget meget mere end om et æsthetisk grænsespørgsmål eller om
en fagreform, der ikke vilde have synderlig krav på almen interesse.
Det gjaldt om en bedre opfattelse ikke af, hvad plastik eller hvad
maleri er, men af det, som disse kunster have at fremstille. Man dom
mer også rokoko-tidens maleri lige så strængt som dens skulptur, uagtet
den ikke kan beskyldes for at være gået ud over sit logiske grænse
skel, den har da i alt fald lov til at fremstille ild og rög.
349
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
