Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SERGEL OG DEN TIDLIGERE ITGURKUNST I NORDEN.
godt forsynet med arbejder af Låneret, Pater, Natoire, Noel Coypel, le
Moyne, Lagrende, Taraval og fremfor alle Boucher, at den, som vil stu
dere la France galante fra Ludvig den femtendes tid, vil finde så rigt
et materiale dér, som ellers næsten kun i Paris. Det er en kunst, som åbent
bekendte om sig selv, at den ikke stræbte efter andet end en un mot
ce qui respire ou badinage ou volupté, som erklårede sig for en slave
af den herskende smag og valgte til devise det tydelige: Plaire est mon
hut l. Hvor er det ikke let og flagrende, kælent og blødt og lækkert
altsammen: disse badende piger eller mythologiske elskovshistorier, disse
Venus’er, Leda’er og nymfer! Hvilken mission mon disse ting have haft
i Norden ? Rent spildte have de sikkert ikke været på Sverigs störste
poetiske geni, der fra dem synes at have taget den lystig-travesterede my
thologiske staffage til sine vidunderlige musikalske stemningsmalerier.
Bellmans kostelige rokoko-vers:
Se Venus i sin prakt,
kring henne hålla vakt
änglar, delfiner, zefirer och Paphos’ hela makt
er som skrevet om Boucher’s Galateas triumftog på havet (der lige så
gerne kunde være Venus’s). Men ellers behøver man da ikke at granske
over, i hvilken ånd den nögne figur overfladisk behandlet, som den
er i disse billeder —er bleven forstået. Det blev endog Diderot 2, som
på ingen måde var snærpet, for stærkt ; han slutter sin kritik over Boucher,
som man skulde tro vilde have knust ham for bestandig, med den be
mærkning: »Dette menneske tager kun penselen i hånden for at vise mig
alle den slags ting, som jeg vistnok holder meget af at se, men som jeg
ikke kan fordrage, at man viser mig». Og for Franskmanden i hans eget
hjem har denne kunst måske endda været uskyldigere end for Nordboen,
for hvis nedarvede skik och sæd den var fremmed. At Diderots karak
teristik netop rammer sagen, kan man se af sådanne titler på billeder af
Boucher fra Tessins eget efterladenskab; »En på ryggen liggende, sovende,
nogen kvinde», »en sovende, halvt på siden liggende, nogen kvinde», »en
dame ved sit toilette», »et fruentimmer, som lader sig snöre», »en pige,
som søger lopper i barmen», »en pige, som binder sit strömpebånd», o.
s. v. Atter ved Tessins virksomhed fik det svenske hof, som så mange
andre hoffer, sit »skönheds-galleri» af hoffrøkner. Og hvor denne franske
1 Se det i höj grad oplysende vers, som Alexis Piron (Oeuvres complétes, VIII
p. 160) skrev i Boucher’s navn som ansøgning om en fribolig i Louvre. Paul
Mantz, FranQois Boucher, le Moyne et Natoire; Paris 1880, p. 109.
2 Diderot, JEssais sur la peinture; Paris, an IV de la Éepublique, p. 174.
Nordisk tidskrift. 1882. 25
351
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
