Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL, LANGE
eller forfranskede kunst var ideal og malede mythologi, synes kunsten,
nöjere sét, også at have bestået iat »historiere hoffrøknerne» 1, o: male
dem som Venus eller Leda i mythologisk mangel på kostyme.
Aledens den svenske kritik åbent og skarpt dadler visse træk i Sergels
kunstnervirksomhed, som aldeles utvivlsomt hidrøre fra alt det væsen, vi
her have skildret, synes den at behandle C. G. Tessin, hvis fortjænester
næppe alle ere lige priselige, gennemgående altfor hensynsfuldt 2.
Det attende århundrede var den overfladiske civilisations periode.
Ved det smittende exempels magt i kraft af formelen So ein Ding
muss ich auch haben indvindes med påfaldende hurtighed, der i de
fleste lande lettes ved absolutistisk regeringsform, store områder af Europa
for den moderne civilisation. Der gik en stor sædemand hen over landene
med alle slags frø i sin pose: om sæden faldt ved vejkanten eller i grøften
eller i god jord, det måtte fremtiden vise. Til de ting, der udbredte sig
efter lignende love som farsot, hørte kunstakademier: den kendsgerning,
at der i løbet af henved 30 år, mellem 1752 og 1781, stiftedes eller fra
grunden af reorganiseredes mindst 18 akademier i Europa, fra dets ene
ende tilj den anden, er mere oplysende end alt andet med hensyn til,
hvor lidet der ved stiftelsen af disse institutioner var tale om en forud
given trang til dem i nationen 3. For det meste forte akademierne da
også, som börn, der komme for tidlig til verden, i begyndelsen en meget
sygnende tilværelse. Flere steder, således også ide tre nordøstlige hoved
stæder, København, Stockholm og St, Petersborg, stod denne epidemi i
forbindelse med en anden, som gik ud på at oprejse kongelige rytter
statuer, i hvilken anledning der til enhver af disse hovedstæder omtrent
samtidig indkaldtes en anset fransk billedhugger; en sådan vidundermand,
der også lod sig særdeles godt betale, fik en afgörende indflydelse på
ledelsen af det nye akademi, der dreves aldeles på fransk. Danmark fik
for sine dyre penge den talentfuldeste af disse kunstnere, Saly eller i
1 Estlander, De bild, konst, hist., s. 451.
2 Jfr. de righoldige oplysninger om indkøb, samlinger o. s. v. i Fredrik San
der’s Nationalmuseum, I, især bilag 2, fortegnelsen over Tessins efterladenskab.
Fremdeles G. Göthe, Nationalmusei tafvelsamling. Om Tessins specielle ærender til
Boucher findes hos Edm. & Jules de Goncourt, L’art du dix-huitiéme siede, I s. 195,
et on dit, hvis historiske værd jeg ikke kan bedömme.
3 Den udførligste oversigt, som dog trænger til at suppleres, findes så vidt
jeg véd i Sulzers Allg. Theorie der sdiönen Kiinste, 2te Aufl., I (Leipzig 1792)
s. 13 ff. Uansét de ældre italienske akademier, kan det her være af interesse at
mindes, at typen for de moderne institutioner af denne art, akademiet i Paris, stif
tedes 1648. Derefter fulgte, for kun at nævne de vigtigere, Berlin (1694), Wien
(1704), Stockholm (1735, reorganiseret 1768), Madrid (1742), Edinburgh og Køben
havn (1754), St. Petersborg (1757), London (1768), Briissel og Miinchen (1770), Turin
(1777).
352
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
