Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SERGEL OG DEN TIDLIGERE EIGURKUNST I NORDEN.
hvert fald den bedste rytterstatue; Rusland fik også en mand, der både
som kunstner og som kunst-theoretiker fortjænte sit store ry, nemlig
Falconet; Sverig, der i J. Ph. Bouchardon havde vundet en dygtig
billedhugger, købte efter hans død »katten i sækken», som man siger, og
indkaldte den ringe begavede P
. H. L’Archevesque, autor til den stive
og kedsommelige rytterstatue af Gustaf Adolf og til den stående figur af
Gustaf Vasa, der ser lige så imponerende ud som en af de fire store
konger i et kortspil.
Til et akademi hørte regelmæssige studier efter den levende model,
forelæsninger over anatomi og en samling afstøbninger over antiker
altså studium af den menneskelige skikkelse dels i dens naturlige virke
lighed, som den umiddelbart viser sig for öjet, eller som den viser sig i
sin organiske sammenhæng for en videnskabelig analyse, dels i dens reneste
kunstneriske forherligelse og idealisation. Fraset arkitekturen, som er en
kunst for sig, må akademierne netop væsentligst opfattes som midler til
at ophjælpe det kunstneriske studium af menneskefiguren, hvor det var
kommet i forfald (f. e. i de italienske skoler), eller til at acclimatisere
det i lande, hvor det aldrig havde hørt hjemme. Sulzer, som udarbejdede
sin theori netop i den periode, da grundlæggelsen af akademier hørte til
dagens orden, siger, at »ungdommen undervises dér i alle tegnekunstens
dele, fortrinsvis dog i sammes vigtigste del, tegningen af den menne
skelige skikkelse; deri består næmlig det væsentligste så vel af malerens
O " OD
som billedhuggerens eller sten- og stempelskærerens og kobberstikkerens
kunst, hvorfor akademiet på én gang er en skole for alle disse kunst
arter». Deraf kan man dog ikke slutte, at akademiernes grundvold var
lagt på en klar indsigt i den humane betydning af dette studium. For
målet opfattedes i mere übestemt almindelighed; det gik, for at benytte
den gyldigste autoritets, kong Ludvig den fjortcnde’s egne udtryk, ud på,
at man skulde elske og pleje maler- og billedhuggerkunsten som une
noble vertu, une noble profession, som kun uvidenheden kunde sammen
blande med det lavere håndverk, men som i virkeligheden hørte til en
stats rigeste prydelser, og som især viste sin dyd ved at smykke les
maisons Royales med sjældne værker til glorværdigt minde om de store
konger h For en sådan betragtning har studiet af menneskefiguren vist
nok kun været et middel for kunsten, noget, som de unge kunstnere
måtte svede over at tilegne sig i et akademis beklumrede sale, for de
1 Se Ludvig XlV’s åbne breve af 28 decbr. 1653 og 23 Juni 1655 hos Vitet,
L’Académie Royale de peinture et de sculpture, Paris 1861.
353
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
