Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
kunde plukke deres lavrbær ved store allegoriske og historiske komposi
tioner i les maisons Royales. Om akademierne skulde bære den frugt,
at en elev fandt sig tillfredsstillet ved studiet af figuren for dets egen
skyld, så betragtedes dette formodentlig mere som en individuel tilfreds
stillelse for ham selv. Og dog bar dette været hovedpunktet for mangen
stor kunstner. Om fremstillingen af menneskeskikkelsen mere göres til
middel for komposition og dramatisk fortælling, eller om den göres til
det egenlige formål, er noget, som afhænger af den enkeltes begavelse.
Det første var t. ex. tilfældet med Rafael, det sidste med Michelangelo.
Det sidste ligger nærmest for billedhuggeren, aller mest når han (som
f. ex. Sergel) fortrinsvis dyrker statuen eller overhovedet den enlige figur.
Hvorledes det gik med studierne særlig i det 1735 oprettede Kungl.
Ritare-Akademi i Stockholm, ligger ikke for mig at undersøge. Hvad
jeg har set af figurlig fremstilling af svenske kunstnere för Sergels egen
mestertid, er som sådant aldeles uselvstændigt, overfladisk og betydnings
løst, om det end i andre retninger kan have nogen fortjæneste. Sergel 1
anfører i selvbiografien 2 blandt sine ungdoms-studier, at han hørte flere
lektioner i anatomien under prosektor Hedin: det er sikkert noget, som
han senere har været taknemmelig for. Under hele sin skoletid tegnede
og modelerede han uden vejledning af nogen mester, og som fölge deraf
uden »grundsætninger» i kunsten, som han siger, förend han 1756 be
gyndte at tegne hos L’Archevesque; hos ham tilegnede han sig altså
grundsætninger, o: tidsalderens franske stil eller skole. Det fölgende år
fik lian akademiets lille medalje, så at han må være betragtet som dets
elev. Han begyndte nu også at modelere hos L’Archevesque, og fulgte
ham 1759 på en rejse til Paris, hvor han opholdt sig 3 måneder og
vandt en medalje. Her arbejdedes han altså yderligere ind i den franske
opfattelse af figuren. Men i Paris må han i hvert fald også have lært
1 Med hensyn til Johan Tobias Sergeis personlige biografi, som her ikke
kommer på tale, må jeg henvise til de svenske forfattere (især Biografiskt Lexikon
og Nyblom). Ikke alene fra dansk side, men også i almindelighed, har det inte
resse at mærke sig, at de tre vigtigste data i hans levned, hans fødsel, første an
komst til Rom og død. falde i det 30te år, »en menneskealder», för de tilsvarende
i Thorvaldsen’s (Sergel: 1740, 1767 [eller 1766], 1814; Thorvaldsen: 1770, 1797,
1844). Han er født i Stockholm, men bægge hans forældre vare indvandrede Tyske;
i barndommen gik han selv i tysk skole. I hans levned og virksomhed forsvinder
dog forholdet til Tyskland næsten ganske; hans dannelse var fra tidlig tid af, på
datidens svenske vis, overvejende fransk; endog intime breve skrev han på fransk.
Som knnstner foretrak han opholdet i Rom, men under sit liv i hjemmet følte han
sig som aldeles rent svensk. Han er et exempel på. at de germaniske nationer
gennem et enkelt slægtled kunne udveksle individer således, at forældrenes trem
mede herkomst rent mister sin betydning.
2 Fr. Sander, Venus o. s. v., s. 25.
354
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
