Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SERGEL OG DEN TIDLIGERE EIGURKUNST I NORDEN.
antiker at kende i original og i afstøbning, og først og fremmest dem,
som af denne periode skattedes höjest; Laokoon, den belvederiske Apollon,
den Mediceiske Venus; hvor megen lejlighed han har haft dertil i Stock
holm, synes at være et uopklaret spørgsmål: de tidligere sendelser af
afstøbninger have måske været magasinerede i kældere hele hans ung
o o o
damstid igennem.
Når Franzén i sin mindetale over Sergel 1 antyder, at antikerne
allerede i hans ungdom lod ham ane en höjere fuldkommenhed, end
han havde fundet hos de moderne Franskmænd, da er dette i alle hen
seender troligt nok; men det kan knap nok siges at stille ham over
tidens herskende smag 2. Uden tvivl har enhver kunstner, som han
talte med også de franske, iblandt dem hans lærer L’Archevesque —,
talt om antiken i de höjeste toner. Det gjorde allerede de mestre fra
det 17: de århundrede, der synes os at stå oldtiden aller fjærnest, som
Rubens og Bernini; och kendskabet til oldtidens kunst var bestandig
O 7 o
vokset op til större omfang og magt. Den franske kunst-litteratur fra
det I8:de århundrede viser tydelig nok, at man også dengang studerede
antiken, på sin vis dannede sig efter den og sikkert mente om sig selv,
at man ikke var så dårlig antik endda. I henseende til forstand på an
tiken som efterligning af naturen i dens enkeltheder havde rokokotidens
billedhuggere skarpe öjne og respektabel kundskab. Og hvad det indre
og sjælelige angår, stak den vist nok dybt i unatur, men den manglede
ikke en vis antik hjemmel for sit blik på det menneskelige, idet
den fæstede öjet på den senere oldtids plastik, hvis »moderne» væsen
ved de sidste års opdagelser i Pergamon atter er trådt så stærkt frem
for bevidstheden.
Hvad nu Sergel end i hin periode kan have ment om antiken,
måtte hans meninger, så længe han var i Stockholm, blive magtes-
O 7 O 7 O
løse. Han fortsatte sin akademiske bane, vandt 1760 akademiets store
medalje, vedblev at studere efter naturen (o: den levende model) un
der L’Archevcsque’s vejledning og at modelere hos ham. Han deltog
i offenlige og private arbejder, deriblandt i modeleringen af sin mesters
1 Svenska Akademiens handlingar, vol VII, s. 338 ff.
2 Franzéns bemærkning om, at Sergel i sin ungdomstid også har indbildt sig,
at Michelangelo havde bragt kunsten til endnu höjere fuldkommenhed end antiken,
har kun ringe betydning, aldenstund Sergel, som det også fremgår af Franzéns ord,
intet virkeligt og bjemlet indtryk kunde have af Michelangelo. Dennes to berömte
>fanger», som nu repræsentere ham så mærkelig i Louvre, fandtes vel i Paris under
hans ophold dér, men i privat eje og sandsynligvis rent utilgængelige.
355
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
