Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
Fra Sergels seneste tid (efter 1810) har man i form af formaninger
til hans elev Byström nogle egenhændige ytringer om hans grund
sætninger i kunsten. Han henviser uafladelig til naturen og til an
tiken se f. ex. det ovenfor citerede stykke —, idet han undertiden
nøjere præciserer formaningen således, at figurens bevægelse skal hentes
fra naturen, den simple, übevogtede natur, medens behandlingen af
formen skal ledes efter de gamles principer, for at man kan lære at
korrigere de partier, som trænge til at göres fyldigere og ædlere, end
den virkelige natur frembyder dem alt efter den karakter, som
skal fremstilles —, og således opnå en ideal form. Jeg véd ikke, at
der heri, eller i enkelte andre sætninger, som senere skulle omtales,
er noget, som Sergel særlig behøvede at lære af Winckelmann. Så
interessante som Sergeis grundsætninger ere, må det desuden frem
hæves, at hans alderdoms theori ikke så ganske passer til hans kuust
nerlivs praxis, som den åbenbarer sig i hans værker. Netop med
hensyn til figurens bevægelse lod han sig hyppig både i tidligere
og i senere værker åbenbart påvirke af kunstværker, både antike
og moderne; men det stemmer ikke med hans theori. Hvorledes
skal man også i hint program få plads til studierne efter Rafael og
Caracci? Og disse studier blev dog ingenlunde ligegyldige for hans
produktion.
Sergel var kunstner og ikke theoretisk tænker. Det er hans
kunstværker, på hvilke hans positive betydning beror; det er også af
dem, man sikrest lærer, både hvad han vilde og hvad han ikke vilde.
Faunen er det første, og vel også det ypperste, af hans værker.
Marmor-exemplaret i Nationalmuseet er dateret 1774, men modellen
har sandsynligvis været færdig fire år i forvejen h
1 Foruden marmor-exemplaret ejer Nationalmuseet et lige så stort og lige så
gennemført originalexemplar i terracotta. Det er et savn, som Nationalmuseet for
håbentlig engang vil afhjælpe, at der ikke gennem en gipsafstøbning bydes besø
geren lejlighed til at kende det originale marmor-exemplar, der ved prof. C. G.
Estl anders omsorg er indkøbt for museet i Helsingfors, og som ligeledes er dateret
1774 (sign. Dietrichsons Tidskrift for Hid. konst och konstindustri, 1875, s. 97 ff.).
Allerede ved faunen må jeg bemærke, at min opfattelse af dette kunstværks ånd
og stemning afviger noget fra andre forfatteres, især Nybloms. Dette er også til
fældet med nogle af de følgende værker. Når jeg alligevel ikke indlader mig på
gennemgående diskussion, især af Nybloms opfattelse, kommer dette naturligvis
ikke af mangel på opmærksomhed mod den. Men mine egne erfaringer som læser
have lært mig, at en disput om æsthetiske synsmåder let bliver hårtrukken og
pinagtig i alt fald hvor det ikke gælder principspørgsmål —, og at en opfattelse
forsvarer sig selv des bedre, jo mere helt og ligefrem den fremstilles, uden hensyn
til andet end genstanden selv.
360
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
