Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SERGEL OG DEN TIDLIGERE FIGURKUNST I NORDEN.
Inat efter det glade lag lavede denne faun sig et leje på skov
bunden, idet han bredte dyreskindet over vinsækken, og så sov ban
ind. Nu skinne solens stråler atter ued på ham mellem løvet: han
vågner, strækker sig, drejer sig om på sit leje og vender hovedet
muntert grinende op imod det friske morgenlys, i det han holder
venstre underarm op foran panden ligesom for at skygge for sig;
hånden holder om den, krumme stav. Den anden arm hviler over
vinsækken, hånden griber om en drueklase en sådan har en satyr
jo altid i nærheden. En ny glad dag! Livet leve!
Hvilken elskværdig jovialitet, hvilken sund og ren livs-vellyst
kribler der ikke gennem hele denne figur og beånder enhver af dens
former! En sådan friskhed får en figur ikke ved blot at være en
lærd studie i autike forestillinger. Antikens satyrer måtte hurtig
blive Sergeis venner. Indtrykket af dem har sikkert smæltet sammen
med mindet om hans ungdoms glade aftener oppe i det fjærue Nor
den, hvor man gerne benyttede Bacchi luer til at holde kulden ude.
Sergel gav sig jo gerne fuldt hen i glæden ved slige lejligheder.
Langt senere tegnede han til erindring om et gilde hos Abildgaard
i København sig selv og en anden svensk herre svömmende nögne
om i en uhyre punchebolle, medens den lærde Abildgaard sidder tvært
ved siden, alvorlig granskende i en foliant.
Faun-statuens karakter, motiv og lille målestok tyde på, at Sergel
er gået ud fra tanken om disse små, modern-antike statuer, som man
træffer allevegne i fyrstelige haveanlæg fra Ludvig XlV’s og Ludvig
XY’s tid, hos os t. ex. i Fredensborgs »Marmorhave». Slige frilufts-
figurer skulde jo være særlig landlige og naturlige; men man må ikke
vænte for meget af dem i denne retning i en periode, da træer og
buske friseredee hver morgen af gartnerens saks, og exerceredes til
at stå i geled som soldater. Der findes vel en eller anden figur
fra rokoko-tiden, som virkelig er troværdig naiv, som f. ex. Coyze
vox’s flöjtespilleude hyrde fra 1709 (nu i Louvre-museet); men den
har dog langt fra den bedårende friskhed og livsglæde som Sergeis
faun. Det er den fuldkomne uaivetet, det dybe fond af ægte natur
lighed, som er den første store egenskab ved denne lille figur. Alle
rede dette måtte lade den stå for samtiden som et glimt fra en ny
og bedre verden, hvor man rigtig kunde trække ånde i en rent men
neskelig livsluft. Deus anden store egenskab, som unægtelig måtte
hæve den höjt over den store mængde af havefigurer, er den aldeles
361
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
