Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JOHANNES USSING.
Eksamenen falder i en skriftlig og en mundtlig del. Den skriftlige
pröve består i Preussen i en videnskabelig opgave, til hvis besvarelse
kandidaten bar en tid af seks uger, efter hvilken tid ban må bevidne,
at udarbejdelsen er sket uden fremmed hjælp. Med visse begrænsninger
kan pågældende selv vælge, af hvilket fag opgaven skal tages. Andre
steder, som i Sachsen, er forholdet omtrent som hos os; kandidaten får
forelagt et vist antal spørgsmål, og besvarelsen sker under klavsur. Den
mundtlige pröve er offentlig, hvor eksamenskommissionen består af pro
fessorer, derimod ikke i Preussen. Bestås eksamenen ikke, kan man kun
en gang til, efter mindst et halvt års forlob, indstille sig til den. Bestås
proven, udnævnes pågældende til«»referendar» 1 og begynder dernæst den
praktiske forberedclsestjæncstc, det næste skridt for at kunne indtræde i
justitstjænesten (navnlig som dommer, sagfører, offentlig anklager, notar)
eller i den højere forvaltning.
»Der vorhereitungxdienst», den praktiske uddannelse, der lige som
universitetsstudiet afsluttes med en eksamen, må i almindelighed vare
mindst tre år, i Preussen og Sachsen mindst fire. Tre år er fastsat som
minimum ved gerichtsverfassungsgesetz 1877 (jff. anwaltsordnung 1878),
i det der samtidig forbeholdes de enkelte stater ret til at forlænge dette
tidsrum 2. I den nævnte lov bestemmes desuden, at den, der ien for
bundsstat har bestået den förste pröve, kan få lov til i enhver som helst
anden at gennemgå den praktiske uddannelse og indstille sig til den anden
pröve 3.
I Preussen göres der i henseende til forberedelsestjænesten i modsæt
ning til andre stater en adskillelse mellom dem, der ville forberede sig
til justitstjænesten, og dem, der attrå ansættelse i den höjere forvaltning.
I först nævnte fald må pågældende nemlig söge den praktiske uddannelse
dels ved retterne, dels hos sagførerne, i sidst nævnte anvendes de to förste
år af forberedelsestjænesten ved retterne, de to sidste hos visse nærmere
betegnede administrative myndigheder. For at kunne indtræde i tjæne
ste hos de sidst nævnte fra gerichtsreferendarius gå over til at blive
gentagne prover indenfor hver af de forskellige retninger (fdg. 25 apr. 1839 og 10
febr. 1837). I Baden gælder en særskilt pröve for dem, der ville söge tjæneste i
finansförvaltningen (fdg. 16 maj 1838).
1 I Bayern og Baden benævnes vedkommende »rechtspraktikant», i Wiirtemberg
»referendar 2 klasse», i modsætning til referendarer af Iste klasse, dem, der have
aflagt anden pröve, i Hessen »accessist».
2 Et maksimum for forberedelsestjænesten er fastsat i Baden; i fölge fdg. 10
juli 1880 kan anden pröve ikke tages senere end 5 år efter förste.
På lignende måde er det fastsat (GVG. § 5), at den, der i en forbundsstat
har fyldestgjort betingelserne for at kunne blive dommer, kan udnævnes til dommer
eller beskikkes til sagtorer hvor som helst inden for det tyske rige.
384
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
