Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
fuld, ut Sergel ikke principielt havde noget imod svævende figurer,
udførte som statuer.
Det andet motiv, som han behandlede, lindes ikke blandt Rafaels
freskomalerier, men førte for Sergeis vedkommende til et af huns be
tydeligste værker, endog til det af alle, som har störst lod i hans ry
og i den almindelige opfattelse af ham. Det er Amor, som forlader
sin elskede. Den skæbnesvangre oljedråbe fra Psyehes lampe er falden
på hans skulder; han er vågnet og har set Psychc ved sit leje med
dolk i hånd. Hans forbitrelse kender ingen grænser: nu skal alt være
brudt imellem dem, hvor meget hun end klynger sig til ham og tryg
ler ham om at blive.
Den første lille skitse til gruppen, som Nationalmuseet bevarer
(no. 487), viser Amor gående bort. Psyche har kastet sig på knæ ved
)iaus side, og med en iver og angst, som om hun vilde skrige, slynger
hun sin ene arm om hans ryg og lægger den anden på hans bryst for
at holde ham tilbage; men han vender hovedet bedrøvet fra hende og
gör sig døv for hendes bönner; med höjre hånd tager han om hendes
arm for at skyde den bort, medens bevægelsen af hans venstre hånd
udtrykker et nej, et uigenkaldeligt forhi. Udtrykket i hægge skitsens
figurer er følt med stor inderlighed og styrke, og sammenstillingen
mangler ikke skönhed; men kunstneren har med hensyn til figurernes
indbyrdes störrelses-mål enten været altfor flygtig eller også for meget
villet følge traditionen om, at Amor var et barn, hvilket jo ikke pas
ser til hans elsker-rolle: Psyche vilde være mindst et hoved höjere
end han, hvis hun rejste sig. Dette er rettet i den næste skitse (no.
488). At Psyehes figur her er bleven mindre, medfører, at hendes
höjre hånd ikke når Amors bryst, men hans underliv, og at Amor
ikke tager hende om armen, men lægger sin hånd ovenpå hendes lige
som for at trykke den bort. Medens på den første skitse et klædebon
helt tilhyllede Psyehes underkrop og ben, er hun her helt nøgen, kun
fra hendes venstre arm flyder der et lagen ned. I hendes figur er
udtrykket nu blevet noget svækket; i Amors er det rent forandret:
han går ikke, han løber; han vender hovedet ikke bort, men om imod
Psyche, idet han betragter hende med tilkæmpet strænghed. Han har
her mere fået udtryk af en gud og en dommer.
Det var væsenlig i den skikkelse, som den sidstnævnte skitse ud
trykker, at Sergel udarbejdede gruppen, som sædvanlig først i en
mindre, men fuldt gennemført model, dernæst i det glimrende marmor-
416
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
