Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sErgel og den tidligere figdrkunst i norden.
guren er aldeles nøgen. Modellen, i brændt ler, findes i Nationalmuseet;
Sergel fik den aldrig udført i marmor, og rykkede derfor heller aldrig
op til egenlig »académicien».
Atter i denne figur har Sergel gennemført en ny formkarakter, og
gennemfort den med den finest følte konsekvens fra top til tå. Formen
har en lignende rigdom som i faunen og Mars; den minder mest om
Mars, men den er gennemgående finere i bygningen, gracilere og ung
dommeligere. Hænderne, mod hvilke også Nyblom med rette har gjort
en udsættelse, have en mindre skön form: raellemhånden er for kort
og bred, fingrene lange, tynde som edderkoppeben og flade og brede
mod enderne; hænder af lignende skabning finder man hyppigere hos
Sergel. Men bortset fra en sådan enkelthed fortjæner formvalget og
modelleringen ved sin åndfulde lethed, sin intelligens og fine smag den
höjeste ros; jeg kender intet af den franske skulptur, som i denne
henseende overgår Sergeis Othryades eller endog når den. Pierre Julien’s
receptions-arbejde fra samme år, den døende gladiator (i Louvre-sam
lingen), er et særdeles flittigt arbejde, men mindre distingueret end
Sergels. Derimod kan jeg ikke se synderlig forskel imellem dem i
henseende til den kunstneriske retning, deres forhold til naturen og an
tiken som forbillede. Om end ingen af de franske billedhuggere havde
en sådan forening af naturbegavelse og indtrængende studium som Ser
gel, var den franske skulptur dog efterhånden rykket frem i lignende
retning som han. Et par år senere udførte Francis Delaistre en gruppe
af Amor og Psyche, som i sin hele formgivning er strængere antik end
Sergels gruppe uden at kunne måle sig med den i ånd og liv.
Men hvad Othryades angår, er der egenlig intet andet mærkeligt
ved den end formgivningen, de dejlige skuldre, arme o. s. v. Medens
den svenske kritik i det hele vistnok ingenlunde overvurderer Sergel,
snarere taler for varsomt om det, som er hans höjeste fortjæneste, så
tror jeg, at den ser for meget i dette receptions-arbejde. Det er netop
kun et examensstykke og smager meget mere af det moderne akademi
end af den græske oldtid.
Her er intet tilbage af den herlige umiddelbarhed og ægthed i ud
trykket fra kunstnerens tidligere romerske arbejder. Den pathetiske
mine er ikke fri for noget sødligt og theatralsk, og i stillingens lette
og flotte elegance er der en savoir-vivre, eller hvis man vil tillade
ordet savoir-mourir, som hverken ligner virkeligheden eller antiken.
Men det kan da også sikkert påvises, at denne stilling her ikke er an-
423
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
