- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1882 /
449

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JUL. LANGE.
det end, hvad man kaldte une académie, af den slags, som var nedarvet
gennem kunsten lige fra Henaissancens gyldne tid; i denne henseende
har Sergel her netop ikke sluttet sig til antiken, men til en rent mo
derne tradition, idet han formodentlig ikke selv har været klar over,
hvad der tilhørte antiken og hvad der tilhørte Renaissancen. Opfinderen
af disse figurlinjer, denne interessante contraposto i det liggende legeme,
især som det ses fra siden: det forreste ben helt udstrakt langs jorden,
det bageste med skarpt sammenbojet knæ hævende sig over det i en
spids vinkel, kroppen løftet lidt i vejret, støttet på den forreste arm,
med skulder og albue stærkt bøjede, den bageste arm udstrakt denne
frugtbare opfinder var ingen anden end Michelangelo, der første gang
anvendte stillingen til sin berømte Adam, i det Sixtinske kapel. Efter
ham optog Rafael den lidt varieret, især for overkroppens vedkommende,
i sin Heliodor; senere varierede Michelangelo selv yderligere motivet i
marmorfigurerne på de Mediceiske grave. Efter disse store kunstneres
forbilleder især vistnok efter Rafaels Heliodor optoges motivet
hurtig af de italienske kunstnere, og Nederlænderne fulgte trofast efter
dem: allerede 1521 anvendte Bernard von Orley det til en afskyelig
figur af den rige mand, som pines i helvede (museet i Brussel, n:o 308).
Især synes man at have fundet det egnet til liggende flodguder i det
nederste hjørne af store dekorations-malerier. For at nævne én blandt
mange figurer, der næsten ganske har de samme linjer som Sergeis
Othryades, skal jeg anføre et maleri af Guido Canlassi, forestillende
Promethevs der hakkes af ørnen, og gengivet i omrids 1 et almindeligt
bekendt saralerværk; Landon’s Annales du musée et de l’école moderne
des beaux-arts», vol. VIII pi. 10. At denne tradition nedarvedes lige
til slutningen af det forrige århundrede, derpå kan der også nævnes
bestemte cxempler både fra Abildgaard og Carstens. Også blandt Ser
geis tegninger finder man flere variationer over slige plastiske themaer ’.
Fra juli 1779 er Sergel atter hjemme i Svcrig; han lever resten
af sit lange liv væsenlig i hjemmet som embedsmand, selskabsmand, til
1 Mange ville formodentlig drage i tvivl, at man med rette kan henvise en
sådan stilling til en bestemt begrænset kunstnerisk tradition og benægte, at den
findes i andre, f, ex. i den antike. At man dog, når man er fortrolig med figur
stilens historiske udvikling, med stor sikkerhed kan göre det, derpå fik jeg en be*
kræftelse, da jeg for nylig gennemgik kobberstikkene i det gamle værk over anti
kerne i det capitolinske museum. Man finder dér {Mus. Cap. vol. IV tab. 50) en
afbildning af et relief af jagten efter det kalydoniske vildsvin; i relieffets ene hjörne
424

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:19:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1882/0459.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free