Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.TUL. LANGE.
i Louvremuseet. Den tidligste af disse figurer har vistnok påvirket
Sergels; men da Sergel i selvbiografien nævner den Venus, hvorom
her er tale, i forbindelse med sine ældre foretagender i Rom, som han
jo først forlod samme år, som Allegrain udførte sin senere statue (Diana),
kan denne næppe have påvirket ham; snarere kunde man antage en
indflydelse i omvendt retning h Men hvorledes dette nu end kan have
forholdt sig, så strækker ligheden mellem Sergeis og Allegrains statuer
sig ikke længere end til handlings-motiverne. Franskmandens opfattelse
er langt mere modern-naturalistisk: Dianafiguren ser næsten ud som et
arbejde fra den nyeste nutid. I denne sammenligning har Sergeis ar
bejde en langt alvorligere stil, røber mere studium af antiken, særlig
af den Mediceiske Venus, uden at den dog kan kaldes en efterligning
af den (eller dog kun for hovedets vedkommende). Valget af de skøn
neste kvindelige former er meget udsøgt og røber den selvstændige
kunstner. Det kvindelige udtryk er også noget mere uvilkårligt og
troværdigt end i den Mediceiske gudinde. Os forekommer vel Sergels
tidligere omtalte Venus, som dåner i Mars’s arme, at være en mere
åndfuldt følt figur; men Sergel har vistnok ment at sige sit sidste ord
om den ideale kvindelige skønhed i »Venus som stiger op af badet».
Den blev også hans sidste ord både i denne og andre henseender.
Med den må vi afslutte rækken af de værker, som udgik fra hans ejen
dommelige kunstneriske initiativ. Han havde ikke været et halvt år i
Sverig, før han, som en samtidig optegnelse meddeler, »indså, hvilken
ulykke der forestod ham, om han skulde nødsages til at forblive dér,
hvorledes al lyst til arbejde forgik ham, hvorledes de store idéer, som
en ret kunstner altid bør have for øje, svandt bort, hvorledes al kunst
nerisk kappestrid dér blev umulig» En så bitter klage som den, der
genlyder i disse ord, kunde synes ikke fuldt at retfærdiggøres, når man
ser hen til frugterne af Sergeis virksomhed i hjemmet, der vel ikke
ere rige, men i sandhed langtfra übetydelige. Men det, som blev brudt
i Sergel, var netop initiativet. Han står fra mi af ikke længer som
1 Nationalmuseet ejer Sergels lille ler-skitse og nogle tegninger til statuen;
de må vel være gjorte i Rom för 1778. Derimod forefindes ikke den mindre model,
som Sergel efter hans sædvanlige praxis at slutte må antages at have udført
også til denne figur. Jeg formoder, at en sådan også har været gjort i Rom, og at
Yenus-statuen egenlig er et arbejde fra hans romerske tid, i samme forstand som
gruppen af Amor og Psyche: i marmor udførte han hægge disse værker først efter
hjemkomsten til Sverig.
At bringe större sikkerhed or/ orden i kronologien af Sergeis værker vil være en
værdig opgave for den speciellerc svenske kunsthistorie.
2 Dagboksanteckningar förda vid, Gustaf III:s hof af friherre Gustaf Johan
Ehrensvärd, utgifna af E. V. Montan: I, 420.
426
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
