Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL LANGE,
hvilke Yclklingendc navne! Men hvad var indholdet? Hvad var me
ningen? I den langsomme forvandling af Sverig fra et stykke Sibi
rien til et stykke Grækenland står denne statue som et meget besyn
derligt monument; det er ånden fra Sibirien, som tilbyIler sig med
den græske nögenhed.
Sergel gav efter for kongens ønsker, men det er dog af betyd
ning for Sverigs kunsthistorie, at den har midler til at konstatere, at
han gjorde det modstræbende. »Sergel er ganske bekymret over dette
arbejde», skriver hofmanden G. A. Ehrcnsvård 1, der også for sit eget
vedkommende aldeles misbilliger kongens indfald. Den alvor, med
hvilken Sergel opfattede sit kunstneriske kald, havde overhovedet en
kamp at bestå med den ved hoffet gældende tone. En måneds tid
efter sin hjemkomst skulde han modellere kongens byste. »Hans Maj:t
ville at dette skralle ske i dess salon vid China, där damerna och hela
societén skulle vara närvarande. Sergel sade sig icke hafva habilité
nog att arbeta i så stort sällskap; att fruntimmer, ehuru artiga uti en
salong, ej voro så nödvändige i en atelier; att han borde arbeta för
efterveriden mera än för de närvarande, och hade därföre begärt ett
rum, där han med nytta och som konsten fordrade kunde föra sitt ar
bete. Hans Maj:t samtyckte ehuru ogerna härtill» —2.
Sergel havde begyndt sin store plastiske virksomhed i Rom med
en overvejende interesse for den ideale mandlige skikkelse. Kvinde
skikkelsen træder først lidt senere ind i hans kunst, men kommer
efterhånden til at spille hovedrollen. Dog havde han ingenlunde glemt
at opfatte den med alvor. I et par dekorative kvindelige figurer, som
han formodentlig udførte i det svenske hofs tjæneste, ser man hans
ihærdige kamp for at nå antikens strænge værdighed i modsætning til
tidsalderens lette frivolitet. Han har i disse figurer endog forsøgt
noget, som var væsenlig nyt i den moderne europæiske kunst, idet
han med bevisthed har optaget den strænge, rette, symmetriske og
arkitektoniske holdning, der egenlig hører hjemme i den aller ældste
antike, den »arkaiske» plastik; han har således betrådt den samme vej,
som Thorvaldscn senere med sin borömte statue af »håbet» førte et
væsenligt skridt videre, ud over de rent dekorative figurers område.
Don ene og störste af Sergels dekorationsfigurer kaldes med ot lidt
1 Dagboksanteckningar, 11, 180 f, 12 april 1780. Mere i kongens egen ånd
synes Leopold at behandle denne sag i sin skæmtsomme epistel til Fru Grefvinnan **
(Samlade skrifter, III).
2 Ehrensyärds Dagboksanteckningar, I, 282, 18 august 1770.
428
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
