- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1882 /
454

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

SERGEL OG DEN TIDLIGERE FIGURKUNST I NORDEN.
for almindeligt navn en »Karyatide»; den har vel gjort tjæneste som
kandelaber. Det er en kvindeskikkelse i lange klæder, med en flad
skål på hovedet, som hun støtter rned hægge hænder. I denne statue
føler man unægtelig stærkt modsætningen mellem den stramme, ar
kaiske holdning og det moderut livlige udtryk i hovedet, den lækre
modellering af det halvt blottede bryst, de prægtige, fyldige arme og
de bløde, böjelige hænder: så megen saftig vitalitet synes ikke uden
tvang at kunne föje sig under den strænge antike tempel-tugt. Den
antikc kvindeklædnings simple skönhed har Sergel heller ikke ret for
stået, så smukt og omhyggelig end foldekastets enkelte partier cre
gennemførte. Den anden 1 og mindre figur har tjænt som lysestage:
det er Geres, skridende frem eller rettere kørende frem på sin
dragevogn med en loftet fakkel i hver hånd. Med rette fremhæver
Nyblom den ægte tragiske alvor i denne lille figur som et karakter
træk i Sergels kunst, der ikke er mindre betydningsfuldt, fordi det
kommer for dagen i et dekorationsarbejde.
I hoffets tjæncstc måtte Sergel også görc andre dekorative ar
bejder: genier og løver til operahuset. Løverne, der cre nogle be
synderlige dyr, minde om, at denne store dyrker af den menneskelige
skikkelse, så vidt man kan skønne egenlig slet ingen interesse har
haft for dyreskikkelsens plastik en énsidighed, der forøvrigt er så
langt fra at være enestående i kunstens historie, at det snarere er
regel, at interessen ikke er ligelig fordelt i bægge retninger.
Med andre arbejder betrådte Sergel kirkens grund. Hans skønne
gravmæle over Cartesius i Adolf Fredriks kirke: den svævende genius,
der afslører den endnu halvvejs i mulm inhyllede klode, giver et ge
nialt poetisk symbol for filosofiens virksomhed, men har jo forresten
intet med kristendom at görc. I sit hjærte havde Sergel selv heller
intet at görc med kristendommen: man behøver ikke at blade længe i
hans intime tegninger, för man får det ene bevis dristigere end det an
det for, at han i lige så höj grad som nogen anden af det 18de århun
dredes humanismes sönner var hedning og vidste, at han var det.
1 Der er i virkeligheden ikke mere end én karyatide og én Geres, ikke som
man ser det angivet to af hver slags, men vel dobbelte afstøbninger af hver af
figurerne.
429

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:19:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1882/0464.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free