Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JUL. LANGE.
Portrætkunsten er i vore dage på ny kommen til ære og værdig
lied: erfaringer fra museer og gallerier lære, at denne beskedne art af
kunst så tit byder virkelig kunstnerisk erstatning for de savn, som de
mere højtflyvende bestræbelser kunne efterlade; man har lært at aner
kende, at portrætet undertiden har holdt kunsten frisk i dens rod, når
dens idealistiske krone var på vej til at visne. Men den fremher
skende idealistiske betragtning af kunsten fra slutningen af det forrige
århundrede kunde umulig vurdere portrætet så höjt. For nogle kunst
nere repræsenterede det ikke stort mere end en höjst nødvendig ind
tægtskilde til bedste for deres maver, medens deres fantasi svævede i
idealets syvende himmel. Sergel var vistnok for sund til at se sagen
på denne måde; men han, der fremfor de fleste havde opfattet sin
kunst som en hel og sammenhængende opgave, der havde sit endelige
mål i idealistisk retning, kunde næppe regne portrætet, der mere
frembyder en mængde enkelte opgaver, for egenlig at henhøre un
der det, som han betragtede som kunstens höjeste ære. Vi have i
hans portræter, med undtagelse af enkelte, især af de senere, min
dre vidnesbyrd om hans kunstner-vilje end om hans store kunstner
ævne.
De udgöre da også i det hele den hovedgren af hans produktion,
i hvilken han mindst er fremskridtsmand. Han stod på dette område
i umiddelbar berøring med det, man kalder »selskabet» i hans fødeland;
og hvilke dyder dette end ellers kunde have, var det dog ikke rigtig
fulgt med ham i hans retning. Han aceepteredc ganske tidens mode
også i portrætets stil, der svarer meget nær til den, som vi Danske
kende så godt fra duels malerier uanset at Sergel i sin opfattelse
er betydeligere og kraftigere end duel. Vi befinde os endnu un
der lunden regime. Hjemme i Norden, især ved hoffet, var man
endnu ikke kommen så vidt, at man var tilfreds med at se sig selv
opfattet som menneske, mand eller kvinde. Man vil også i marmor
være »herre» med paryk, med hofuniform eller rustning den sidste
lævning fra Middelalderen, der endnu fastholdtes i portræterne, medens
livet for længst havde aflagt den og med ordensbånd og stjærne.
Eller man vil være »dame» med höjt til vejrs friseret hårtur, fra hvil
ken en enkelt lok ringler sig gratiøst ned over skuldren, med knip
linger om det blottede bryst, og med de fine skuldre indhyllede i et
let sjal. Moden strækker sig videre end til klædedragten, især hos
hoffets damer. Dronninger og grevinder bære hovederne fornemt bag-
434
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
