Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SERGEL OG DEN TIDLIGERE EIGURIiUNST 1 NORDEN.
over knejsende på de liöje svanehalse, holdningen og smilet fortælle
om en let hen levende tilværelse i en æther, og hvor der ikke vides
eller må vides af bekymringer og sorger, og hvor man med en
vis adspredthed, med brynene trukne let i vejret og med sænkede
öjelåg skuer ued mod den vbrden, hvor man siger at sorgerne lindes.
Ja, moden synes endog at strække sig videre endnu; man skulde tro,
at naturen selv måtte lyde dens scepter. Eller hvordan skal man for
klare, at næsten alle damer af den fornemme verden fra slutningen af
det 18de århundrede havde små krumme næser, store öjelåg og under
læben lidt mere fremtrædende end overlæben?
Naturligvis fører Sergel sit store mesterskab i formgivningen med
sig til disse opgaver som til alle andre. Marmoret behandler han en
dog med raffinement, men således, at han mere synes at ville kappes
med det moderne maleri end med den antike skulptur. Silken stål
blank i overfladen og endnu lidt rokokoagtig i foldekastet; den nøgne
hud har derimod ingen blank politur; håret i parykkerne har den rette
blødhed og sprødhed, idet mejselstrøgene dér ere bievne stående i deres
friskhed uden udglattede kanter.
I henseende til dybtskuende sjæleligt blik, der forstår at gennem
trænge mode og konveniens, må Sergel vige for sin geniale samtidige
Uoudon, der visselig ingenlunde var hans overmand, hvor det galdt
om fremstillingen af den hele, nøgne figur. Sergels portrætrække
frembyder næppe noget tilsvarende til Houdons billeder af Voltaire
eller Gluck, hvor det fysiognomiske udtryk skyder sig som et blæn
dende lyn ud fra åsynet. Over Sergels portræthovedcr svæver det
individuelle udtryk mere som et lysende, fosforagtigt fluidum, der
giver åsynet et ejendommeligt årvågent eller oprömt og meget tiltræk
kende liv. Det gælder endog om temmelig konventionelt opfattede
dameportrætter, men forholdsvis mere om herreportræterne. Der er
Ulrik Sclreffer med sit klosje hoved, der ser ud som et indbegreb af
O 7 O
det praktiskes og nyttiges filosofi; der er G. A. Reuterholm med sit
store, ungdommelige viveur-ansigt, med store, åbne öjne og store,
smukke træk, med udtrykket af en vis flot elskværdighed strålende
som en glorie om hovedets runde, fyldige kontur. Der er Gustaf den
tredje’s brødre: Karl med den höje pande, det tort brændende blik og
den smallæbede mund, og Fredrik Adolf med et lignende fysiognomisk
præg, men med et altfor solidt udviklet kæbeparti. Der er endelig
Gustaf IV Adolf endnu i rustning, omendsköut ellers både minen
435
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
