- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1882 /
465

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

JUL. LANGE.
temmelig nær ved det rå ikke i den kunstneriske gennemførelse, ti
deri er han aller mindst rå; men i følelsen, meningen. Den stærke
kunstnerdrift, det glimrende talent forbinder sig undertiden med en uop
tugtet, grön cynisme. Men på den anden side få netop også hans æd
leste og reneste frembringelser en egen tiltrækning ved den uroligere,
men også varmere, hedere sjæl, hvorfra de ere udgåede. Denne diable
au corps, dette t. m. t. d. en kategori, hvormed Sergel har beriget
æsthetiken, og som det skal være yderst vanskeligt at omskrive i andre
—, disse gærende safter i Sergels væsen meddele hans værker en ild, en
energi, et sammentrængt liv, en sansefriskhed, som han har forud for den
store, rolige, kontemplative Thorvaldsen.
Thorvaldsen er den overlegne, fordi han er den större i det större.
Sergel har sit fortrin deri, at han er den större i det mindre, det enkelte.
Måler man deres hele produktion, betydningen af, hvad de som kunstnere
have nået til at udtale, træder Sergel aldeles tilbage. Måler man deres
1 tD O
figurer som helheder enkeltvis mod hinanden, kunne enkelte af Sergel’s
godt udholde sammenligningen, eller endog trodse den; og anlægger man
behandlingen af det enkelte parti som målestok, er Sergel übetinget den
mærkeligste, ikke alene i sammenligning med Thorvaldsen, men med
alle kunstnerne fra den ny-klassiske periode: Canova har ikke hans soli
ditet og klare stil i formen, David har ikke hans adel og skønhedssans.
Men Sergel hører også til dem, hvis værker trænge til at ses og vurderes
i den höjeste gennemførelse; de mere let henkastede kompositioner blandt
hans tegninger frembyde forholdsvis mindre interesse.
Lad cn fremmed, som har god forstand på skulptur, uden ellers at
have forud givne svenske sympathier, sammenligne Sergels værker, ar
bejder som faunen, Mars og Venus, Amor og Psyehe o. s. v., med de
efterfølgende svenske billedhuggeres: Gothc’s, Bystrom’s, Fogclberg’s,
Qvarnstrom’s, Molin’s; han vil uden tvivl erklære, at de stå himmelhøjt
over alt, hvad disse mestre have frembragt.
Og dog have disse kunstnere frembragt meget, som deres nation
med fuld ret har påskønnet og holder i ære. Forskellen ligger vel for
cn del i den medfødte begavelse, mon for en endnu större del i et
historisk forhold af gennemgribende betydning. Sergel søgte sine op
gaver i kærnepunktet af selve plastikens opgave, næmlig fremstillingen af
440

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:19:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1882/0475.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free