Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. F. HAMBRO, DEN PRIVATA SJÖRÄTTEN.
C. F. HAMBRO, Den privata sjörätten. Andra upplagan. Stockholm 1881.
Den Hambroske Søret, der har nydt den for juridiske bøger ikke
almindelige ære efter et forholdsvis kort tidsrum, nemlig 11 år, at
udkomme i andet oplag, er just ikke noget særdeles overlegent arbejde.
Den har sat sig til opgave at give en systematisk fremstilling af den på
søloven af 23 febr. 1864 byggede retstilstand, men i en virkelig syste
matisk gjennemtrængelse af stoffet har den ikke bragt det vidt. Føl
ger den end ikke på kommentarers vis de enkelte paragrafer, holder
den sig til gjengjæld ikke alene nöje til lovens kapitler, men frem
stillingen indenfor de enkelte afsnit er tillige på mange punkter
kjendelig lænkebunden ved den i loven fulgte ordning. Er det hændt,
at et æmne i denne har fået en urigtig plads, findes samme ufuld
kommeuhed hos forf. Det er således klart, at den for søretten ejen
dommelige sætning, at rederier for en stor kreds af forpligtelser kun
svare med pågjældende skib og fragt, gjælder uden hensyn til rede
riets nærmere beskaffenhed, om det er partrederi eller består af
enkeltmand, et responsabelt handelsselskab eller et aktieselskab; den
svenske sølov omhandler imidlertid denne sætning i forbindelse med
partrederiet, og ligeså gjör forf. Eller for at tage et andet exempel:
forfragterens ansvar ex recepto (Sv. Sølov § 103) og hvad han har at
iagttage til sikring af beviserne ved udlosningen af godset, når dette
har taget skade (Sv. Sølov § 106) må bestemmes ganske uafhængig
af, om der er udstedt konnossement for varerne eller ikke, hvilket
dog ikke er iagttaget i svensk lov, og den samme sneverhed i frem
stillingen findes hos Hambro.
For at få alt med, hvad loven bringer, samles derhos temme
lig hyppig meget heterogene ting i en enkelt paragraf under en
lidet betegnende overskrift. Blandt adskillige exempler skal nævnes
§ 43, der overskrives: »Hvad befälhafvaren har att iakttaga vid
lastens emottagande», men som bl. a. omhandler 1) forfragterens
forpligtelse til at indestå for, at skibet har den vedtagne störrelse,
2) hvilke rum der indbefattes under hele skibets befragtning, 3) virk
ningen af, at befragteren indlader mere gods end aftalt, eller at han
afiader farligt gods, 4) virkningen af, at en tredjemand riden skipperens
vidende indlader gods, 5) skipperens forpligtelse til at afsejle, 6) hvor
vidt stykgodsbefragteren er forpligtet til at vente, indtil skibet er
fuldt ladet; kort sagt lutter indbyrdes forskjclligartede spörgsmål,
som ingen kan falde på at søge under den anførte overskrift.
På den anden side løftes blikket sjeldent til större vidder, men
bevæger sig i det væsentlige kun indenfor den idekreds, en ord
fortolkning af lovens positive bestemmelser fremkalder. Er loven
kasuistisk, bliver forf. det samme. Medens det således med billig-
537
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
