Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. r. HAMBRO, DEN PRIVATA SJÖRÄTTEN.
hed kunde ventes, at man i förste kapitel, der handler om fartöj,
vilde finde en paragraf, handlende ganske i almindelighed om er
hvervelse af tinglige rettigheder i skibe, indskrænker § 8 sig til at
handle om salg af skibe, som det synes, blot fordi der i Sv. Sølov
§ 5 haves en særlig regel vedrørende sådant salg, eller som dog kun
angår ejendomsoverdragelse. I lovens § 70 opregnes sex .tilfælde, i
hvilke mandskabet kan træde tilbage fra hyrekontrakten; de samme
sex tilfælde vende tilbage hos forfatteren, uden at det spørgsmål
opkastes, om de ere udtømmende, hvad de dog fornuftigvis ikke kunne
være (sæt f. ex. at skibet benyttes til søroveri, at der forholdes mand
skabet dets hyrekrav). I forbindelse hermed står, at jo mere cen
tralt et spørgsmål er, desto mindre fyldestgjörende findes det be
handlet. De exkurser, der gjöres til den almindelige lovgivning, for
ved hjælp af den at belyse de ejendommelige søretsrcgler ere meget
få, praxis er benyttet i et påfaldende ringe omfang, uden at dette kan
finde et tilstrækkeligt forsvar i lovens nyhed, og hvad angår fremmed
ret, skal det ikke miskjendes, at der gives mange værdifulde oplys
ninger, men også disse kunde dog være rigeligere, ligesom der, såvidt
anmelderen har kunnet kontrollere dette, også i gjengivelsen af frem
med ret findes enkelte temmelig betydelige fejl, således sid. 43, hvor
det urigtig siges, at efter tydsk ret en reder ikke hæfter ud over
skibsparten for den korresponderende reders retshandler, med mindre
han har samtykket i disse, og sid. 335—36, hvor en svigagtig over
forsikring efter tydsk og hollandsk ret angives at være gyldig indtil
forsikringsværdiens belöb, medens det derimod turde være regel efter
alle landes love, jfr. Brandt, Om soforsikring sid. 43 at den, der
i ond tro foretager en over- eller dobbeltforsikring, mister et hvert
krav på assurandøren. 1
Trods disse tildels iøjnefaldende mangler er det imidlertid ingen
lunde meningen her at ville fråkjende Hambros søret brugbarhed.
Den indeholder i et klart sprog en ædruelig og forstandig parafrase
af den svenske sølov. Det bidrag, der kan hentes til dennes for
ståelse fra dens tilblivelseshistorie, er benyttet med omhu. Forf. vi
ser derhos overalt praktisk kjendskab til de livsforhold, der danne
fremstillingens gjenstand, og de ejendommeligheder ved disse, der
have fremkaldt den særlige ordning; hvorfor hans bog også kan læses
med nytte af andre end dem, hvem det er magtpåliggende just at lære
den svenske retstilstand at kjende. Da det derhos må tages ibillig be
tragtning, at talen er om et förste arbejde efter lovens emanation, er
det tvertimod anmelderens opfattelse, at Hambros søret i det hele må
betragtes som en fortjenstfuld hog, og det er fra dette synspunkt, at
der i det følgende skal dvæles noget udførligere ved enkelte punkter.
1 Det er også hvad citaterne fra fremmed ret angår mindre omhyggeligt, at
der i andet oplag vedblivende citeres 4:de titel af den tydske sølov, uagtet denne
i mellemtiden er hævet og aiiöst af Seemannsordnung af 27 decbr. 1872.
538
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
