Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. F. HAMBRO, DEN PRIVATA SJÖRÄTTEN.
Bn første bemærkning være det mig mere pro aris et focis tilladt
at knytte til sid. 12. Forf. retter nemlig lier en bebrejdelse mod svensk
lov, som også rammer det udkast til en dansk sølov, der er udkom
met i indeværende år, nemlig den, at det er en inkonsekvens, når
loven med hensyn til sejlfærdigt skib udelukker arrest på skipperens
og mandskabets personer og nødvendige klædningsstykker, men ikke
har afskåret arrest på selve skibet. Denne bebrejdelse turde neppe
være beføjet. Når benses til de store interesser, der kunne være
knyttede til skibets rejse, er det meget forklarligt, at lovgiveren ikke
vil have disse satte på spil af hensyn til de ordentligvis ganske un
derordnede krav, der kunne haves mod de nævnte personer, medens
forholdet derimod stiller sig anderledes med hensyn til rederiets kre
ditorer, som der derhos er så meget mindre grund til at indskrænke
7 O O
i deres retsforfølgning af hensyn til befragterne, som disse, når de
lide ved rejsens ophold, for deres skadeserstatningsfordring bevare
deres fortrinlige panteret i skibet. Det er derfor formentlig også
umotiveret, når forf. opkaster tvivl om, hvorvidt ikke skibet trods
lovens taushed dog må være arrestfrit.
I forbindelse med de almindelige mere i dybden gående mangler
ved den Hambroske fremstilling står det, at hele det vigtige spørgs
mål om, hvorledes partrederiers retlige væsen skal bestemmes, er ufyl
destgjørende behandlet. Der møder her to hinanden stik modsatte
opfattelser. Man kan, gjøre gjældende, at der ikke existerer noget par
trederi som sådant, men kun de enkelte redere, der hver især eje en
vis kvotadel af skib og øvrige aktiver, og hvem en vis andel af forplig
telserne påhvile. Aktiver og passiver sammenholdes kun til en en
hed ved den mellem rederne indgåede kontrakt, der forhindrer dem
fra at udtage de i fællesskabet indskudte formuedele, før den fælles
gjæld er betalt; men som enhver anden obligatio påhviler denne kon
trakt kun rederne personlig, deres universalsuksessorer samt indenfor
visse grænser de personer, til hvem der ved retshandel overdrages
rettigheder i skibsparten. Afhænder f. ex. en reder sin part, og det
aftales mellem ham og erhverver, at denne skal indtræde i det
stiftede forhold, bindes erhververeu ved kontrakten, men det samme
må efter den uden tvivl rigtige opfattelse, der i nutiden er gjort
gjældende om omfanget, hvori tredjemand bindes ved en kontrakt
mellem to andre være tilfældet, når erhververen ad anden vej
kjender eller bør kjende rederikoutrakten, medens erhververen deri
mod, hvis dette ikke er tilfældet, f. ex. hvis der er bibragt ham den
tro, at der med hensyn til skibet existerer et tilfældigt ved arv op
stået sameje, vil kunne fordre opløsning.
Derimod følger det efter dette udgangspunkt af almindelige reg
ler, at de enkelte rederes kreditorer aldrig kunne være bundne ved
rederikontrakten, idet forholdet overfor dem er det samme, som
539
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
