- Project Runeberg -  Nordisk tidskrift för vetenskap, konst och industri / 1882 /
571

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

C. F. HAMBRO, DEN PRIVATA SJÖRÄTTEN.
hvor deres debitor ellers med hensyn til de ham tilhorende gjen
stande har indgået lofter. En særkreditor kan fölgelig gjöre exeku
tion i vedkommende reders andel af skib eller af andet aktiv og for
dre denne andel kvit og fri for forpligtelser anvendt til sin fyldest
gjörelse o: fordre samejets opløsning, skibet solgt ved auktion og en
forholdsmæssig del af provenuet sig udbetalt, og samme stilling
indtager rederens konkursbo. Om nogen fortrinsret for rederiets
fælles kreditorer i de gjenstande, der danne rederiformuen, fremfor
de enkelte rederes særkreditorer, bliver der efter denne opfattelse
begribeligvis ikke spörgsraål, ligesålidt som de øvrige medredere for
de fordringer, som de kunne have erhvervet ved at yde forskud el.
desl., kunne hævde noget fortrin. Det gjælder her som overalt at
komme först i kapløbet om debitors ting; selv orn rederiet som så
dant er solvent, kunne rederikreditorerne altså miste hele deres krav,
når særkreditorerne komme dem i forkjöbet.
Herimod står den anden opfattelse, der går ud på, at partrederiets
formue danner en retlig enhed på samme måde som f. ex. den formue,
der tilhører et aktieselskab, fra hvilken form af interessentskaber re
deriet, såvidt her kommer i betragtning, kun adskiller sig deri, at de
enkelte redere til yderligere betryggelse for rederikreditorerne tillige
betingelsesvis pro rata ere personlig ansvarlige for fællesgjælden. Den
enkelte reders andel i selskabsformuen kan herefter ikke adskilles
fra hans forpligtelse i dette forhold, men han har kun krav på, hvad
der efter en lovlig opgjörelse af selskabsmellemværendet udkommer
som hans anpart. Kun denne hans ret kan gå i arv, overdrages af
ham, og kun den kan gjöres til gjenstand for exekution og inddragelse
i hans fallitbo. Efter denne betragtningsmåde er det en selvfølge, at
selskabskreditorerne såvelsom medrederne, der have gjort udlæg i hen
hold til interessentskabskontrakten, ere fortrinsvis berettigede til
dækning af fællesmassen fremfor den enkelte reders særkreditorer.
Det er anmelderens overbevisning, at der kun haves valget mel
lem disse to opfattelser, idet ethvert mellemliggende standpunkt be
ror på en inkonsekvens. Men skulde dette være tilfældet, kan valget
efter forholdets natur neppe være tvivlsomt, thi ligesom den förste
i höj grad vanskeliggjör en fornuftig interessentskabsvirksomhed,
således skjönnes der ikke at kunne anføres noget argument af vægt
mod den sidste, der som bekjendt også er den, der i nutiden sejr
rig er trængt frem ialfald på andre områder.
Den eneste indvending af nogen tilsyneladende betydning måtte
hentes fra, at den enkelte interessents særkreditorer kunde forurettes,
når debitor får det i sin magt at gjöre en del af sin formue efter
substansen uangribelig for dem; hertil er imidlertid at bemærke, at
uretten dog kun kunde søges i forhold til de kreditorer, der have
indladt sig med debitor, för han anbragte en del af sin formu i in-
540

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:19:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/nordtidskr/1882/0581.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free