Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. F. HAMBRO, DEN PRIVATA SJÖRÄTTEN.
teressentskabet, men at overfor dem denne anbringelse ikke inde
holder större farer end enhver anden afhændelse, deres debitor kan
foretage. Der er så meget mindre anledning til at skrue disse farer
op, som indtrædelsen i interessentskabet desuden som Örsted be
mærker i Håndbog AI sid. 671 er en handling, hvorved debitor
har en forbedring af sin formuestilstand for öje, og man kunde med
samme eller da risikoen for debitor er mindre med endnu
större föje udtale betænkelighed ved, at der gives en person adgang
til at anbringe sine midler i et aktieselskab, hvad dog ikke er faldet
nogen ind.
Hvad man nu imidlertid end mener herom, så meget synes vist,
at man i en systematisk fremstilling af søretten ikke bör savne vej
ledning til spørgsmålets besvarelse; men hos Hambro söger man for
gjæves efter oplysninger. Det siges ikke, hvilken indflydelse der til
kommer de begivenheder, der ramme den enkelte reder, såsom død,
udlæg, fallit, i hvilket omfang den, der kjöber en skibspart, bindes
ved rederikontrakten, hvorledes særkreditorerne ere stillede i forhold
til fælleskreditorerne, hvilke slutninger der kunne drages fra Sv.
Sølov § 275 N:o 4, forsåvidt der her gives medredere panteret for
forskud o. s. v. Alt, hvad der findes, er, såvidt ses, en kort bemærk
ning sid. 39 om, at et partrederi ikke kan opfattes som en juridisk
og sid. 408 nogle antydninger af, at fælleskreditorerne ikke
have nogen fortrinsret, men disse iidtalelser stå isolerede og ere til
dels så übestemte, at det i virkeligheden ikke af dem fremgår, hvil
ket standpunkt forf. indtager, om de end nærmest tyde på, at han
er tilböjelig til at hylde den förste formentlig lidet heldige af de
tidligere nævnte opfattelser.
Idet som en anden mangel, der findes ved forfs behandling af
partrederier, endnu nævnes, at det i § 10 ikke tilstrækkelig er poin
teret, at der består et bånd mellem rederne, som går ud på efter bedste
evne at fremme rederiets anliggender, hvoraf resulterer væsentlige
indskrænkninger i majoritetens beslutningsrayndighed jfr. nærmere
motiverne til udkast til dansk sølov sid. 39 ff., skal til det følgende
kapitel, der handler om skipperen, bemærkes, at den sid. 85 frem
satte lære, at en skipper er berettiget til i nødsfald at trække vexel
på rederiet, ikke turde være forenelig med lovens § 43, der for de
retshandler, som skipperen indgår indenfor sin beföjelseskreds, be
grænser rederiets forpligtelse til skib og fragt, ligesom den også er i
strid med lovens kilde, den tydske sølov. Forf. henter et argument
for sin opfattelse fra Sv. Sølov § 143 N:o 11, der blandt udgifter,
som kunne komme til groshavarifordeling, nævner vexelomkostninger,
men herfra skjönnes der ikke at kunne hentes noget bevis, eftersom
omtalen af disse udgifter finder sin tilstrækkelige forklaring i, at
skipperen kan være særlig bemyndiget til at trække vexel. Forsåvidt
541
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
