Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. F. HAMBRO, DEN PRIVATA SJÖRÄTTEN.
gensomhelst anledning. Harabro bar dog herved overset, at forfrag
teren som fölge af ladningens udebliven kan have særlige udgifter
f. ex. til stötning af den øvrige ladning, og det er disse udgifter,
som loven pålægger befragteren at bære.
Et lignende fejlsyn kommer frem sid. 140, hvor det udtales, at
enebefragteren mod at betale fuld fragt for förste rejse altid er be
rettiget til at forlange, at skibet uden ladning skal afgå til bestem
melsesbavnen for at påbegynde den anden rejse, thi medfører und
ladelsen af at levere ladning særlige udgifter for skipperen f. ex. til
ballast, synes disse at kunne fordres erstattede.
Fremdeles foruretter Hambro forfragteren, når han sid. 143 er
klærer, at enebefragteren, der inden liggetidens udløb og för skibets
afrejse erklærer at ville træde tilbage og at ville have sine varer ud
lossede, ikke er forpligtet til at betale erstatning for den tid, losnin
gen medtager ud over den stipulerede liggetid. Denne mening stri
der mod sagens natur, mod forudsætningen Sv. Sølov. § 88 förste
membrum og mod tydsk lov art, 582. Befragteren må tvertimod
være forpligtet til at tilsvare hele det tab, opholdet medfører f. ex.
hvis skibet på grund af samme fryser inde eller ikke kan indeholde
den termin, til hvilken det senere er fragtet af andenmand.
I forbindelse hermed må der opponeres mod den sætning, der
doceres sid. 161, at den, der har befragtet et helt fartøj, nårsomhelst,
og således også medens skibet er undervejs, er berettiget til at bryde
fragtkontrakten og fordre sine varer tilbage mod udlevering af konnos
sementerne og betaling af fuld fragt. Denne lære ses ikke at have
mindste hjemmel i den svenske sølov, og det er ikke rigtigt, når
forf. udgiver den som stemmende med tydsk ret. Det følger af den
indgåede kontrakt, at skipperen har krav på at fortsætte rejsen til
bestemmelsesstedet. Anløbes en havn, vilde enebefragteren udenfor
det i Sv. Sølov § 114 angivne tilfælde, at skibet har lidt en skade,
som medfører, at nødhavn søges og at lasten må losses, i ethvert
tilfælde kun kunne fordre sine varer mod foruden fragt at betale
hele det tab, skipperen lider som følge af udlosningen.
Den behandling, konnossementslæren nyder hos forf. lader i flere
henseender endel tilbage at öuske. Bortset fra hvad der kan ind
vendes mod udviklingen om konnossementers form, om strid mellem
flere konnossementers indhold og om synspunktet for skipperens
bundethed, rammer hovedanken behandlingen af det vigtige spørgs
mål om, hvilken betydning der tilkommer konnossementers over
dragelse for erhvervelsen af tinglige rettigheder i de afskibede
varer. Forf. spørger, om man ikke skal stille overdragelse af kon
nossement lig med en fysisk tradition og ejendomsoverdragelse af
varerne. Han nævner nogle momenter, der kunde tyde herpå,
nemlig den utvivlsomt gjældende sætning, at en blot konsignatar
543
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
