Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. F. HAMBRO, DEN PRIVATA SJÖRÄTTEN.
kan överföre ejendomsretten over varerne til godtroende tredjemand
gjennem overdragelse af konnossement, nden at afsenderen er istand
til at hindre dette. På den anden side fremdrages som talende imod
denne opfattelse, at, hvor der findes flere ihændehavere af forskjellige
exemplarer af samme konnossement, skal übetinget den gå foran, der
har fået sig varerne traderede, uanset at mulig en anden ihændehaver
tidligere end han er kommen i besiddelse af sit konnossementsexem
plar, hvorhos det med rette bemærkes, at det vilde være i höj grad
urimeligt, om en konsiguatars fallitbo på grundlag af konnossemen
tet skulde kunne tilegne sig de afskibede varer, selv om disse ikke
ere betalte. Der konkluderes derfor, at overdragelse af konnossement
ikke kan sættes i klasse med ejensdomsoverdragelse og tradition af
varerne, men at der derimod ved samme erhverves en ejendommelig
»efter moderne merkantile begreber dannet sædvanemæssig ret». Her
med slutter undersøgelsen, for at gå over til en kasuistisk behand
ling af nogle detailspørgsmål. Intet er nu vissere, end at den lære,
mod hvilken forf. retter sin polemik, indeholder en ren tåbelighed.
At den, til hvem et konnossement gives f. ex. i håndpant eller depo
situm, skulde blive ejer af varerne, kan intet fornuftigt menneske
holde, på. Det er klart nok, at der af erhververen kun kan opnås
den ret over varerne, som det var en aftale mellem ham og over
drageren, at han skulde have. Spørgsmålet er imidlertid, om han
virkelig ved den blotte overdragelse af konnossementet, uden at en
fysisk tradition af varerne kommer til, kan opnå denne ret, når lov
givningen iövrigt til sammes stiftelse kræver en besiddelsesovergang;
og da dette ialfald indenfor visse grænser utvivlsomt må besvares
bekræftende, bliver det til forståelse af denne sætnings betydning og
rækkevidde nødvendigt at undersøge, om der foreligger en søretlig
specialitet eller kun en anvendelse af almindelige retsgrundsætninger,
særlig af de regler, der gjælde om overdragelse af rådighedsrettig
heder, derunder de til besiddelsen knyttede fordele, med hensyn til
gjenstande, der ere i en tredjemands naturlige besiddelse. Svaret bli
ver vistnok, at der i konnossementslæren neppe forekommer nogen
sætning, som ikke fuldt ud står i samklang med og er en anvendelse
af almindelige i Norden gjældende formueretlige principer. 1 denne
henseende må her imidlertid ganske henvises til Agesens skrift:
»Om nogle ved konnossementer forekommende retsforhold», idet det
her kun er opgaven at fremhæve, at der hos Hambro ikke gives no
get bidrag til spørgsmålets besvarelse, thi den »ejendommelige mer
kantile ret», i hvilken forf. ender, er ganske intetsigende, ligesom
han da heller ikke har gjort noget forsøg på at bygge noget på den,
men begraver den med det samme, den er fremsat. På den anden
side lider rigtignok den påfølgende fremstilling da heller ikke under,
at retsforholdene skulle pines ind under en forud opstillet ensidig theori,
544
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
