Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. F. HAMBRO, DEN PRIVATA SJÖRÄTTEN.
hvorimod de løsninger, der gives af enkelte spørgsmål, vistnok i det
hele ere korrekte. Det turde dog vær tvivelsomt, om man virkelig
jfr. sid. 195 kan støtte nogen droit de suite på den svenske kon
kurslovs § 38, og end mere omdisputahelt er det, om en skibsforer
virkelig ved at udlevere varerne til konnosseraentsihændehaveren,
skjönt denne er gået fallit, og varerne ikke betalte, pådrager sig
ansvar jfr. sid. 198 —. Thi ligesom der ikke i lovgivningen findes
nogen hjemmel hertil, men hans vægring ved at udlevere varerne
endog står i strid med den übetingede udleveringspligt, han har på
taget sig i konnossementet, således kan det være vanskeligt for ham
at afgjöre eller få konstateret, hvorvidt modtageren virkelig er under
konkurs, og endnu vanskeligere at afgjöre, om varerne må siges at
være betalte. Det synes derfor übilligt at pålægge ham hint ansvar,
hvorimod det bör være afsenderens sag ved fremsendelse af andet
konnossement eller på anden måde at sikre sig. Tvivlsomt er det
fremdeles og i strid med tydsk lov art. 651, når forf. sid. 201 ved
kollisioner mellem konnossementer lader det komme an ikke på af
sendelses- men derimod på modtagelsesöjeblikket; og når forf. sid. 203
af flere konnossementsihændehavere foretrækker den, der
har fået den fysiske tradition af varerne, turde dette stå i forbindelse
med, at han mangler det rette grundsynspunkt. En støtte for sidst
nævnte sætning kan heller ikke, som sket, søges i konkurslovens § 38,
thi det er just spørgsmålet, om varerne ikke, når konnossement er
modtaget, må betragtes som »aflemnade»; men selv om dette besvares
benægtende, kan der dog ikke herfra sluttes til hin sætning.
Ifølge svensk sølov § 127 »vare befälhafvaren ej berättigad att
upptaga bodmerilån å fartyg och frakt i fartygets hemort, eller å last
i den hamn, der lastegaren är närvarande. A annan ort ege han rätt
dertill, på sätt i42 § stadgas». Denne bestemmelse fortolker forf. sid.
219 således, at der overhovedet ikke kan optages bodmerilån i skib
på dettes hjemsted, eftersom skipperen jo er den eneste, der kan op
tage sådanne lån, og han udtrykkelig afskæres derfra ved paragrafen.
Denne fortolkning turde dog neppe være holdbar. Paragrafen kan
nemlig godt forstås som alene sigtende til, hvad skipperen er beretti
get til på egen hånd at foretage i relation til redere og ladningsejere.
Herpå tyder ikke alene henvisningen til § 42, men navnlig også den
begrænsning, der gjöres med hensyn til hans ret til at optage bodmeri
på ladning; thi det synes ikke godt at kunne være lovens mening, at
et i god tro og under tilstedeværelsen af alle lovgyldige betingelser på
ladning optaget bodmerilån skal være ugyldigt, fordi ladningsejeren,
kreditor uafvidende, tilfældig har været tilstede i den havn, hvor lånet
stiftedes, hvorimod det antagelig kun skal siges, at skipperen under
denne forudsætning skal indhente ladningsejerens samtykke til lånet,
ligesom han på hjemstedet skal indhente rederiets samtykke. Og er
545
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
