Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. F. HAMBRO, DEN PRIVATA SJÖRÄTTEN.
denne forståelse ikke alene mulig men naturlig, bör den så meget
mere følges, som der kan opstå samme trang til at optage bodmerilån
i hjemstedsbavnen som andensteds, f. ex. når skibet på rejsen löber ind
der i havareret tilstand.
Det er en almindelig gjældende regel, der også har fået anerkjen
delse i svensk Sølov § 49, at skipperen bærer et selvstændigt ansvar
for varetagelsen af samtlige de ham betroede interesser, og at han ikke
kan fri sig for at svare til følgerne af en retsstridig handling ved at
henvise til, at den er ham pånødet af rederiet. Fra denne almindelige
regel gjör imidlertid Hambro sid. 231 en mærkelig undtagelse, nemlig
forsåvidt angår forholdet til bodmerikreditor. Da Sv. Sølov § 138 gjör
rederne ansvarlige for de af skipperen mod bodmerikreditor begåede
retsstridige handlinger, til hvilke de have givet ordre, skal herfra e con
trario sluttes, at skipperen er angerlös. Denne slutning turde dog ikke
være bindende, og der er da så meget mindre anledning til at under
skrive den, som man derved vilde statuere et resultat, for hvilket der
sikkert ikke kan anføres nogen fornuftig grund. Thi hvorfor skulde
skipperen i mindre grad bære et selvstændigt ansvar overfor en bod
merikreditor end overfor en hvilkensomhelst anden i rejsen interes
seret?
Fuldkommen nöjagtigt er det ikke, når forf. sid. 319 ganske i
almindelighed lærer, at man kan forsikre enhver interesse, være sig
direkte eller indirekte, som haves i pågjældende gjenstands lykkelige
fremkomst. Når en person, hvis hele formue er anbragt i et skib,
lader dette foretage uforsikrede rejser, trues hans almindelige kredi
torer såvelsom hans arvinger. Begge disse klasser af personer have
forsåvidt indirekte interesse i skibet, men forsikre dette kan sikkert
ingen af dem. Det er altså ikke nok, at en person har interesse i
rejsen, men han må tillige stå i et særligt forhold til tingen, som vist
nok ikke lader sig gjengive anderledes, end at han enten må have en
tinglig ret eller en sådan fordring eller interesse, som efter de i sam
handlen herskende anskuelser nærmest er bestemt til .at dækkes af eller
ved gjenstanden, jfr Lewis kommentar til den tydske sølov II sid. 185.
Den svenske sølovs § 275 N:o 3 tillægger de fordringer, for hvilke
rederiet ikkun hæfter med skib og fragt, en fortrinlig panteret i disse
gjenstande. Synspunktet er herved vel, at der som surrogat for den
mindre omfangsrige exigibilitet tillægges disse fordringer en större in
tensitet indenfor det område, på hvilket de kunne gjöres gjældende.
Men dette synspunkt kan eller bör dog ikke übetinget gjennemföres.
Det er forståeligt, at den, der indlader sig i kreditnegotier med rede
riet, kun kan holde sig til dette personligt, men derimod er det uri
meligt og uforeneligt med søfartens sikkerhed, at de personer, der
hidlede deres krav fra skipperens skadegjörende handlinger, skulle miste
enhver fortrinsret i skibet, fordi disse handlinger hændelsesvis ere ud-
546
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
