Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
REJSEMINUER FRA VAUDEVILLENS HJEM.
hans digterskikkelse kan man derimod vanskelig nå, eftersom det er så
usikkert, hvilke og hvorraange sange der tör tillægges ham, ligesom man
også kun vanskeligt kan udsondre af traditionens beretninger om ham de
fuldkomment sikre træk. Der er imidlertid ikke tvivl om at »vaudevirer»
var allerede i det 16:de årh. et almindeligt bekendt navn for de sange,
som tillægges ham. Basselin har været vel ikke den forste, der skrev
slige navnlig bacchiske sange i Frankrig, men han må dog vistnok have
dannet en egen art af sådanne sange og givet dem en kurs, som de ikke
havde tidligere, så at man nok kan kalde ham en af skaberne af sangen
i Frankrig.
På den anden side må man indrörame den nyere tids kritik, at de
bedste og berømteste af de sange, som have været kendte fra Yaux-de-
Vire, så godt som alle må tillægges Le Houx. Det synspunkt, som man
tidligere havde for disse viser, at det var en art naturpoesi, udrunden
af folkets lavere klasser, må jo dernæst opgives, eftersom det er aldeles
sikkert, at forfatteren var en studeret, særdeles kundskabsrig, måske næ
sten lærd mand, der ikkun havde en mærkelig evne til at fortælle barn
ligt og naivt. Derfor kan man anvende på ham, hvad der er bleven sagt
om Bellman, at han uagtet sin rige anvendelse af romerske gudenavne
er bleven en langt mere national skjald end i almindelighed alle de se
nere med deres Odiner og Thorer. Stil og tone var i den grad folkelig
og naturlig, at man overhörte den lærdom, der ofte robede sig i hans
smådigte, rigtignok altid på den beskedneste og populæreste måde. Det
er endelig disse nye vaudevirer, der have spillet den störste rolle i den
franske litteratur, og det er disses ejendommelighed, som vi nu skulle
göre til genstand for undersøgelse.
JT3 O O
Forinden bör jeg imidlertid göre opmærksom på, at hvad der hei
er fortalt, er noget som nu almindelig godkendes af franske historikere
og litterærhistorikere medens resultatet mærkelig nok hidtil er for
bleven indenfor landets grænser. Og netop den omstændighed har været
en hovedgrund til, at jeg har önsket at fremdrage dette æmne og hen
lede opmærksomheden på disse undersøgelser om Jean Le Houx. De
skrive sig fra 1858, 1866, 1874 og 1875, men synes at være gåede ud
landets kundskab forbi, skönt de ere optagne i flere nye franske littera
turhistorier 1. PI vis man slår op i de ganske nye udgaver af Meyers
1 Jeg nævner her de skrifter, til hvilke jeg især har stöttet mig ved denne
redegørelse: Eugéne de Beaurepaire, Olivier Basselin, Jean Le lloux et le vandevire
normand, i Mémoires de la Société des Antiquaires de Normandie, vol. XXIV. —-
Armand Gasté, Etude sur Olivier Basselin et les Compagnons du Vau-de- Vire. 1866.
565
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
